Den Almindelige Botanik

222 Kap. 27. Dannelses-Vævene kaldes Dannelsesvæv eller Delingsvæv (Meristemer, af deler), fordi Celleformeringen skeer ved Celledeling. Det følger af sig selv, at disse Celler maa staa paa den fuldkomment ungdom- melige Celles Udviklingstrin; de ere relativt smaa Celler, have tynde og bløde Vægge uden Porer og synlig Midtlamel, ere rige paa Protoplasma og have relativt meget store Cellekjærner, men faa og smaa eller i Regelen slet ingen Saftrum; Stivelsekorn, Sukker og Oliedraaber o. L. findes ikke i dem, heller ikke Farvelegemer, men vel Hvidkorn, og Intercellular-Rum mangle ogsaa (se f. Ex. Fig. 137, S. 137). Disse af ungdommelige, delingsdygtige Celler dannede Væv ere saaledes meget ensartede. De gaa uden skarpe Grænser over i de fjærnere liggende, helt udvoxede, af mange Slags Celler og Cellefusioner bestaaende Stanclvæv. Det er saaledes karakteristisk for Plantelegemet, at udvoxede Dele findes sammen med ungdom- melige, til hvilke Væxten alene er henlagt; en saadan Arbejds- deling findes ikke i de dyriske Legemer, hvor der er en samtidig og over det Hele fordelt Væxt. Dannelses-Væv findes paa forskjellige Steder i Planterne og have tildels forskjellige Celleformer, alt efter de Deles Natur, som skulle forsynes med nye Celler, og efter Væxtens Art. Der maa hos Organerne skjelnes mellem navnlig Længdevæxt og Tyk- kel sevæxt. Længdevæxten er enten interkalær eller Spidse- væxt; den omtales § 186—192, Tykkelsevæxten derimod § 196 og især i 5te Afsnit. 186. Interkalær-Væxt (Væxt ved »Indskud«) ved et særligt Væxtpnnkt have f. Ex. Græssernes Straa, idet der ved Grunden af hvert Stængelled findes et kort Stykke, hvis Celler længe ere de- lingsdygtige og vedblive at sørge for Straaets Forlængelse, idet det beskyttes af Bladskeden. Omvendt voxer Skaftet af Armeria i sin øvre Ende, omsluttet her og værnet af mekanisk udstyrede, nedad rettede Skeder. Paa lignende Maade findes der et Bælte, hvor der indskydes nye Celler mellem ældre Væv i Løvet af visse Alger, f. Ex. Ectocarpus, og mange Blade voxe tilsidst kun ved deres Grund; særlig tydeligt er dette hos Mosbladene [218 D], 1S7. Spidsevæxt. De Plantedele, der voxe i Længden, have næsten altid et endestillet Væxtpnnkt, cl. e. nye Dele indlejres fortrinsvis i Organets Spids. Selv hos den enkelte Hyfe eller Hyfegren er dette Tilfældet, f. Ex. Udotea [201, S. 208], Caulerpa, Bryopsis [Fig. S. 7], Mucor, Phycomyces [200], Hos