Den Almindelige Botanik

Kap. 27. Dannelses-Vævene. 223 de højere, mangecellede Planter findes sammesteds en eller flere Celler, der særlig have Celledeling til Opgave. Disse Celler liøre til den parenkymatiske Form; det samme gjøre alle cle Celler, ved hvilke nye Blade, Stængler o. s. v. anlægges, eller unge Kim, i hvilke Væxten endnu ikke er lokaliseret, men foregaaer over det hele Legeme ved alsidige Celledelinger, bygges op. Dette De- lingsvæv kaldes med eet Navn Urparenkym (ell. embryonalt Væv). Til Trods for den store Ensartethed i. Urparenkym ets Celler er der dog en ikke ringe Forskjel mellem de af det dannede Væxt- punkter eller Legemer, fordi Arrangementet af Cellerne er meget forskjelligt. Fig. 217. Dele af Alger: A, Callithamnion scopulorum; B, Polysiphonia pennata; C, Chætopteris plumosa. T, Topcelle; s, Segmenter. (Reinke og Magnus.) 1SS. Spidsevæxt hos Sporeplanter. Hos de laveste Planter findes ingen Væxtpunkter; saalecles har Oscillaria intet Væxtpunkt, fordi alle Celler i lige Grad ere delingsdygtige (Fig. S. 10). Der- imod har f. Ex. Coleochæte, Cladophora (Fig. S. 11) Callithamnion [217 A] og Polysiphonia [217 B] et bestemt Væxtpunkt, idet den yderste, cylindriske, foroven afrundede Celle i hver Gren, Top- cellen [T], er den eneste, som overhovedet kan tværclele sig, og derved deler den sig i en ny Topcelle [T] og en S eg ment celle [s], der ikke deler sig paa tværs af Organets Længdeaxe, men vel, f. Ex. hos Polysiphonia, kan dele sig ved Længdevægge [217 B]. Hos Brunalgen Chætopteris [217 C] og hos Characeerne ere cle to