Den Almindelige Botanik

224 Kap. 27. Dannelses-Vævene. yderste Celler i hver Gren, Topcellen og dens yngste Segmentcelle [s i Fig.], de eneste, som dele sig ved Tværvægge. Hos højere staaende Planter dannes Væxtpunktet sædvanligvis af en Mængde Celler, og en skarp Begrænsning af det lien mod de ældre Væv er umulig. Her finde Delinger i alle Rumret- ninger Sted. Hos de nævnte Alger har Topcellen væsentlig en og samme Form, omtrent som en Cylinder med kuppelformet Ende, og den deler sig kun ved een Slags Vægge, nemlig parallelt med Grundfladen. Hos andre Sporeplanter findes Topceller af især to Former, den tvesidet-kileformede og den tetraedriske. Den tvesidet-kileformede Topcelle er begrænset af 3 Fig. 218. Bladudvikling hos Sphagnum. I A sees den regelmæssige Anordning af Vævet, der er fremkommen ved Topcellens og Segmenternes regelbundne De- linger. B, Spidsen af et Blad med Topcellen og 4 Segmenter. C. Af et ældre Blad; Forskjellen mellem de klorofylførende Celler [k] og de vandførende [v] træder nu frem. D, et ældre Blad (skematisk), hvis Spidsevæxt er ophørt, og som nu voxer alene ved Grunden. (Nägeli, Schimper.) Vægge, nemlig to der danne Kilens Sider, ere svagt udad buede og indesluttede i Legemet (Sidevæggene), og en tredje, stærkt hvælvet Ydervæg. Den deler sig ved Vægge, som vexelvis ere parallele med de to Sidevægge. Det enkleste Exempel vise Mos- blade, f. Ex. Sphagnum-Bladet, der bestaaer af eet Lag af to Slags Celler, nemlig store, farveløse, der adskilles af en enkelt Række grønne, netformet forenede Celler. Fig. 218 A og B vise en tre- kantet Topcelle i Bladets Spids, der tilhøjre og tilvenstre afgiver Segmenter, ved hvis yderligere, med stor Regelmæssighed fore- gaaende Delinger de omtalte to Slags Celler opstaa. Ved lignende Topceller, der afgive to Rækker Segmenter, voxe de fleste Bregneblade (se S. 71), Metzgeria furcata [19, S. 14},