Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fig. 219. Længdesnit gjennem Stængelspidsen
af Kildemos (Fontinalis antipyretica). v er den te-
traédriske Topcelle. Tilvenstre sees ialt 8 Seg-
menter, tilhøjre lige saa mange. Af hvert Segments
øverste Del [b—b] dannes et Blad; Knopperne op-
staa i Segmenternes nederste Del; z er en Knop.
(Leitgeb.)
Kap. 27. Dannelses-Vævene.
225
Stænglerne af A andbregnerne Salvinia og Azolla, enkelte andre
Bregner, flere Selaginellder o. A.
Den tetraedriske Topcelle danner 3 Rækker af Seg-
menter. Den har nemlig Form omtrent som en tresidet Pyramide,
hvis tre (svagt udad buede) Sidevægge ligge indesluttede i Plante-
delen, medens den fjerde er den stærkt buede Ydervæg, og Delin-
gerne foregaa parallelt med de tre Sidevægge i en aldeles bestemt
Turnus, saa at Segmenterne følge efter hverandre som Trinnene
at en Vindeltrappe. Exempelvis kan Kildemosset nævnes; Fig. 219
viser kun to Segment-
rækker, udgaaende fra
Topcellen v, mecl yngste
Segment øverst tilven-
stre; den tredje Kække
kan ikke sees paa et
saadant enkelt Længde-
snit. Det fremgaaer af
Figuren, at hvert Seg-
ment bliver Moder for
et Blad, og Bladene
komme derfor ogsaa til
at staa i tre Længde-
rækker efter Stillingen
Vs. Ved tetraedrisk
Topcelle voxe ogsaa
mange Bregner og Equi-
seter.
Rødderne af mange
Karkryptogamer voxe
ogsaa ved tetraedrisk
Topcelle, men denne deler sig tillige parallelt med Ydervæggen,
saa at hver 4de Deling afgiver en Segmentcelle udadtil, til Rod-
hætten; her er egentlig et Slags interkalerende Væxtpunkt, fordi
man i alle Retninger fra Topcellen træffer ældre Væv [220]’
En Topcelle af en 4de Form findes hos f. Ex. Brunalgen
Pélyetia canaliculata; den har nemlig Form omtrent som et 3- eller
4-sidet Prisma, dog noget smallere i sin øvre Del end i sin nedre.
Delingerne foregaa parallelt baacle med Sidevæggene og med
Grundfladen, men ikke i nogen bestemt Rækkefølge, og Segment-
Almindelig Botanik. 3. Udg. j-