Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 27. Dannelses-Vævene.
227
Fig. 221 Længdesnit gjennem
Stængelspidsen af Hippuris; f, Blad -
anlæg. (Strasburger.)
tilbage til den som Afkom af den i lorskjellige Generationer, op-
staaede i særegen lovmæssig Følge.
Segmentcellerne dele sig sædvanligvis efter tre paa hverandre
lodret stillede Planer: paa tværs, ved radiale og ved tangentiale
Længde vægge (de radiale kaldes ogsaa an ti kline, de tangen-
tiale: perikline).
Hos Lycopodineerne og Naaletræerne forsvinder Topcellen,
og der optræder i Væxtpunktets Spids ikke een enkelt Celle,
men en Gruppe af flere jævnbyrdige Celler, der faae Navn af
InitialcellerfSelaginélla Wallichii; ogsaa Marattiaceernes Rødder
o. A.). De nævnte Planter danne i denne som i andre Henseender
en Overgang fra Kryptogamerne til Fanerogamerne; dels optræde
typiske Topceller af forskjellig Form
og paa samme Plantedel slaaende
over fra den ene Form, til den an-
den, dels forekomme Initialceller for
hele Organet, dels fremkomme al-
lerede Antydninger af det for An-
giospermerne gjælclencle Forhold.
1S9. Spidsevæxt hos Blom-
sterplanternes Stængler. Disse have
Væxtpunkter med flere I ni ti al-
celle-G-rupper. Fig. 221 viser et
Billede af den hos højere Blomster-
planter sædvanlige Bygning: Deling-s-
vævet er allerede fra først af ud-
præget i een eller flere (paa Figuren
5) indbyrdes selvstændige Kapper [cl
°g pr], hver et Cellelag tyk, som omslutte en midterste Kjærne [pi],
hvis Celler ere ordnede i Rækker, der dog i Spidsen løbe sammen.
Her er ikke Tale om een Topcelle, end ikke om tydeligt udpræ-
gede Initialceller for cle enkelte Lag eller for den centrale Kjærne.
Ligeledes er det heller ikke, som hos Kryptogamerne, enkelte som
Topcelle formede og arbejdende Celler, der lægge Grunden til
Bladene eller Knopperne; Figuren viser, at Bladene, f, opstaa ved
mange Cellers Delinger i 2det Cellelag, og paa lignende Maade
opstaa alle andre Blade og Knopper hos Blomsterplanterne i det
3die og 4de Cellelag af Moderaxen, medens det yderste Lag
drives i Vejret uden at fordobles; sjælden opstaa de dybere inde og
15*