Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 27. Dannelses-Vævene. 227 Fig. 221 Længdesnit gjennem Stængelspidsen af Hippuris; f, Blad - anlæg. (Strasburger.) tilbage til den som Afkom af den i lorskjellige Generationer, op- staaede i særegen lovmæssig Følge. Segmentcellerne dele sig sædvanligvis efter tre paa hverandre lodret stillede Planer: paa tværs, ved radiale og ved tangentiale Længde vægge (de radiale kaldes ogsaa an ti kline, de tangen- tiale: perikline). Hos Lycopodineerne og Naaletræerne forsvinder Topcellen, og der optræder i Væxtpunktets Spids ikke een enkelt Celle, men en Gruppe af flere jævnbyrdige Celler, der faae Navn af InitialcellerfSelaginélla Wallichii; ogsaa Marattiaceernes Rødder o. A.). De nævnte Planter danne i denne som i andre Henseender en Overgang fra Kryptogamerne til Fanerogamerne; dels optræde typiske Topceller af forskjellig Form og paa samme Plantedel slaaende over fra den ene Form, til den an- den, dels forekomme Initialceller for hele Organet, dels fremkomme al- lerede Antydninger af det for An- giospermerne gjælclencle Forhold. 1S9. Spidsevæxt hos Blom- sterplanternes Stængler. Disse have Væxtpunkter med flere I ni ti al- celle-G-rupper. Fig. 221 viser et Billede af den hos højere Blomster- planter sædvanlige Bygning: Deling-s- vævet er allerede fra først af ud- præget i een eller flere (paa Figuren 5) indbyrdes selvstændige Kapper [cl °g pr], hver et Cellelag tyk, som omslutte en midterste Kjærne [pi], hvis Celler ere ordnede i Rækker, der dog i Spidsen løbe sammen. Her er ikke Tale om een Topcelle, end ikke om tydeligt udpræ- gede Initialceller for cle enkelte Lag eller for den centrale Kjærne. Ligeledes er det heller ikke, som hos Kryptogamerne, enkelte som Topcelle formede og arbejdende Celler, der lægge Grunden til Bladene eller Knopperne; Figuren viser, at Bladene, f, opstaa ved mange Cellers Delinger i 2det Cellelag, og paa lignende Maade opstaa alle andre Blade og Knopper hos Blomsterplanterne i det 3die og 4de Cellelag af Moderaxen, medens det yderste Lag drives i Vejret uden at fordobles; sjælden opstaa de dybere inde og 15*