Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 27. Dannelses-Vævene.
231
tjener Rodhætten til Beskyttelse (den bortkastes som overflødig
kun i visse Tilfælde; se S. 27—28).
194. Anlæggelsen af nye Legemsdele. Som tidligere an-
ført, anlægges nogle Organer inde i, andre i Overfladen af ældre.
Til de første, de endogene, høre, som anført, først og fremmest
Rødderne (S. 32), saa ogsaa en Del Biknopper (S. 55), om hvilke
senere vil blive Tale. Exogene ere typisk alle Skud, Blade og
Haar. I Regelen anlægges Blomsterplanternes Skud og Blade
under Overhuden, der kun passivt følger med, drevet i Vejret af
det sig udviklende Organ, og- delt ved antikline Vægge [221,
S. 227]. Sjælden anlægges Bladene tildels i Huden (f. Ex. Elodea,
visse Naaletræer). Hos Sporeplanterne indledes Dannelsen af et
nyt Skud eller af et Blad sædvanlig med Dannelsen af en Top-
celle [z i Fig. 219, S. 225].
Haarenes (Trikomers og Emergensers) Anlæggelse er omtalt
S. 83. Emergenser lios Blomsterplanterne ere i deres Anlægs-
maade ikke til at skjelne fra Skud eller Blade.
Om Gaffelgrening, som omtaltes ovenfor (S. 54—55, 59) maa
her endnu anføres, at mest ægte er den naturligvis kun der, hvor De-
lingen gaaer nøjagtigt midt gjennem Væxtpunktet, altsaa naar f. Ex. Top-
cellen hos et Organ, der voxer med en saadan. nøje deles i to, eller
de nye Væxtpunkter opstaa nøje til hver sin Side for den, men dette
indtræffer yderst sjælden (Dietyota dichotoma, Coleochæte scutata og
enkelte andre Alger, nogle Halvmosser med Løv). Oftest er Gaffeldelingen
ulige, f. Ex. derved, at den gamle Topcelle vedbliver at fungere ufor-
andret, og en Knop opstaaer i f. Ex. den yngste Segmentcelle, men altsaa
dog- udenfor Centrum (f. Ex. Selaginella Martensii). Gaffelgrening er ved
Overgange forbunden med udpræget Sideforgrening.
195. Differentiering i det Indre. Af § 189 (S. 227) frem-
gik, at den Differentiering i Hud, Bark og Centralcylinder, der
findes i den ældre Stængel, Rod og tildels Blad hos Blomster-
planterne, kan forfølges mere eller mindre skarpt lige op i de af
ensartet Urparenkym dannede Stængel- eller Rodspidser. I en vis
Modsætning hertil staa de med Topcelle voxende Legemer, idet
denne Udprægning først fremkommer i en vis Afstand fra Top
cellen ved Segmenternes fortsatte Delinger. — Den første Væg der
sees i et Segment hos den S. 226 afbildede Rod, er Væg c ; denne af-
grænser Centralcylinderen fra det udenfor liggende, og kaldes „Kambium-
væggen“. Men forud for den er Segmentet blevet delt ved „Sextant-
væggen“, d. e. en lodret Væg, der næsten gaaer radiært gjennem Segmentet
(som jo omtrent er trekantet), delende det i en 3-sidet og en 4-sidet
Celle; et Tværsnit gjennem Roden vil da vise os 6 Celler, af hvilke de