Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
236
Kap. 27. Dannelses -Vævene.
198. Tykkelsevæxt. Idet Segmentcellerne deles ved Længde-
vægge, parallele med Legemets Længdeaxe, og Døttrecellerne efter-
haanclen tiltage i Størrelse, forøges Legemets Tykkelse (smlg.Fig.217 B
S. 223). Paa denne Maade voxe naturligvis alle større Legemer i Tyk-
kelse, naar de ere unge. Men i visse Tilfælde fremkommer der i ældre
Væv, endog i Standvæv, Lag af Celler, der ved fortsatte Delinger
228 229
Fig. 228. Kim af en Enkimbladet (Alismaj i forskjellige Udviklingsstadier (efter
Aldersfølgen: A—G). 1 A er Ægcellen delt ved en Tværvæg, hvorved Kimtraads-
cellen [v] afgrænses. B, Endecellen har delt sig i Oktanter; af Kimtraaden er der
afgrænset endnu en Celle [a]. I C er endnu en Celle, w, afsat af Kimtraaden [v].
Disse to Celler deltage i Dannelsen af Kimen, idet a danner den nedre Del af
dennes Krop, og w danner »Hypofysen", h, fra hvilken Rodhætten nedstammer.
Bogstaverne ville vejlede til at finde de fra dem nedstammede Celler i D og E.
Paa de ældre Kim er Overhuden (Dermatogenet) skygget. Af F sees, at hele Delen
c bliver til Kimblad; p er den Del, hvor Kimknoppen vil dannes, og Kimbladet er
saaledes tydelig endcstlilet paa Kimstænglen (se S. 64). G er det ældste Stadium,
mindre forstørret end de andre; c er Kimbladet, b det næste Blad, p, Kimknop-
pens Væxtpunkt, a Kimstænglen og w Kimroden. (Hanstein.)
Fig. ‘229. Tangentialt Snit gjennem Stænglens Væxtlag hos Urlica dioica (c. 1^°).
(A. Gravis.)
stræbe at forøge Legemets Tykkelse. Et saadant Væv kaldes
Væxtlag (Kambium). Dets Celler ere forskjelligt formede, alt efter
Beskaffenheden af det Væv, der skal dannes, enten lange, naar
de nemlig skulle grundlægge Prosenkymvæv eller Ledningsvæv,
eller kort parenkymatiske i andre Tilfælde. Der findes saaledes
hos Tokimbladede og Nøgenfrøede, hvis Stængler og Rødder voxe
i Tykkelse, et Væxtlag mellem Ved og Bark, hvis Celler ere
langstrakte, nærmende sig til Prosenkymformen, fordi de Standvæv,