Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
236 Kap. 27. Dannelses -Vævene. 198. Tykkelsevæxt. Idet Segmentcellerne deles ved Længde- vægge, parallele med Legemets Længdeaxe, og Døttrecellerne efter- haanclen tiltage i Størrelse, forøges Legemets Tykkelse (smlg.Fig.217 B S. 223). Paa denne Maade voxe naturligvis alle større Legemer i Tyk- kelse, naar de ere unge. Men i visse Tilfælde fremkommer der i ældre Væv, endog i Standvæv, Lag af Celler, der ved fortsatte Delinger 228 229 Fig. 228. Kim af en Enkimbladet (Alismaj i forskjellige Udviklingsstadier (efter Aldersfølgen: A—G). 1 A er Ægcellen delt ved en Tværvæg, hvorved Kimtraads- cellen [v] afgrænses. B, Endecellen har delt sig i Oktanter; af Kimtraaden er der afgrænset endnu en Celle [a]. I C er endnu en Celle, w, afsat af Kimtraaden [v]. Disse to Celler deltage i Dannelsen af Kimen, idet a danner den nedre Del af dennes Krop, og w danner »Hypofysen", h, fra hvilken Rodhætten nedstammer. Bogstaverne ville vejlede til at finde de fra dem nedstammede Celler i D og E. Paa de ældre Kim er Overhuden (Dermatogenet) skygget. Af F sees, at hele Delen c bliver til Kimblad; p er den Del, hvor Kimknoppen vil dannes, og Kimbladet er saaledes tydelig endcstlilet paa Kimstænglen (se S. 64). G er det ældste Stadium, mindre forstørret end de andre; c er Kimbladet, b det næste Blad, p, Kimknop- pens Væxtpunkt, a Kimstænglen og w Kimroden. (Hanstein.) Fig. ‘229. Tangentialt Snit gjennem Stænglens Væxtlag hos Urlica dioica (c. 1^°). (A. Gravis.) stræbe at forøge Legemets Tykkelse. Et saadant Væv kaldes Væxtlag (Kambium). Dets Celler ere forskjelligt formede, alt efter Beskaffenheden af det Væv, der skal dannes, enten lange, naar de nemlig skulle grundlægge Prosenkymvæv eller Ledningsvæv, eller kort parenkymatiske i andre Tilfælde. Der findes saaledes hos Tokimbladede og Nøgenfrøede, hvis Stængler og Rødder voxe i Tykkelse, et Væxtlag mellem Ved og Bark, hvis Celler ere langstrakte, nærmende sig til Prosenkymformen, fordi de Standvæv,