Den Almindelige Botanik

Kap. 27. Dannelses-Vævene 237 der skulle fremgaa af det, have langstrakte Elementer [229]. Et andet Slags Væxtlag er f. Ex. det parenkymatiske, ved hvilket Kork tilvoxer (jvfr. Fig. 160, S. 171). 199) 1 de Tusinder af Billeder af embryonale Væv, som i Ti- dens Løb, særligt i Tiaarene 1850—80 ere bievne publicerede, kan man ikke undlade at bemærke visse fælles Træk i Henseende til Cellernes Anordning, selv om Billederne stamme fra meget forskjellige Organer. Saaledes kunde Fig. 225 F lige saa godt repræsentere Tværsnittet af et Kirtelhaar eller af en Blomsterplantes Kim eller af Axer hos visse Spo- replanter som af en Moskim, og ligeledes ei' det let at se, at der i Længdesnittene af Stænglen hosHippuris (S. 227) ogRoden af Pteris (S. 226) er visse Træk fælles, der navnlig vise sig i, at Cellevæggene stille sig i Linier, af hvilke nogle ere parallele med Plantedelens Overflade (peri- kline), andre staa lodret paa denne (antikline). Sachs har med Rette gjort opmærksom paa, at mekaniske og geometriske Principer maa ligge til Grund herfor, og han opstiller en Lære, hvis Hovedtræk er følgende. Væxt er uafhængig af Celleformering; dette sees f. Ex. af Fig. 217 C (S. 223) og hos ikke-cellulære Planter som Caulerpa, Vaucheria o. A. [8, 6, 7, 201]; Protoplasmaet bevæger sig i visse Retninger, men hos de mangecellede Planter afdeler det Legemet i Kamre. Retningen af de ganske unge Cellevægge er næsten udelukkende afhængig af Organets indre Væxt og ydre Form, men dets morfologiske eller fysiologiske Værdi spiller ingen Rolle. Nys anlagte Vægge staa endvidere lodrette paa de ældre, og Døttreceller ere hinanden omtrent lige i Rumfang. De antikline og perikline Liniesystemer, der fremkomme ved Væg- genes Retninger, ere konfokale Kurver (Ellipser. Hyperbler, Parabler), som skære hverandre under rette Vinkler (ortliogonale Trajektorier) og inddele Legemet i lige store Stykker. Topcellen bliver for Sachs kun et Hul i disse Konstruktioner, idet Perikonerne ikke strax føres gjennem den yderste Spids; Topcellevæxt er kun en (uvæsentlig) Form af Spidse- væxt overhovedet. Et andet Punkt, som Sachs i nyere Tid har gjort opmærksom paa, er, at Cellerne ikke synke ned under et vist Lavmaal i Størrelse, og at smaa Organer eller smaa Planter derfor nødvendigvis blive faa-, resp. encellede, og derfor ogsaa lidet differentierede. 200) De vigtigste Vævsystemer. Naar et Organ hos de højere Planter har naaet sin fulde Uddannelse, har det i Alminde- lighed følgende efter Bygning og Funktion forskjellige Vævsystemer: 1) et periferisk, parenkymatisk Væv, Hud vævet, der atter maa deles i a) primært og b) sekundært Hudvæv; 2) et strængformet og af lange Elementer (Celler, Sirør, Kar) .sammensat Væv, S træng vævet, der efter sin Bygning og Funk- tion er a) Styrkevæv eller b) Ledningsvæv; 3) alt det øvrige, som sammenbinder disse Væv, fylder ud mellem dem og væsentlig er dannet af Parenkymceller, kan be-