Den Almindelige Botanik

246 Kap. 28 Hudvæv. Olier, f. Ex. lios Læbeblomstrede, JRuta graveolens og andre Ruta- ceer, Anthemis, Matricaria og andre Antheniideer tjene maaske til at holde de græsædende Dyr borte. Efter Tyndall skulle Dampene, der i stille Vejr omgive Planter med ætherisk Olie (fra Kirtelhaar eller fra indre Kirtler), gjøre det vanskeligere for Solens Straalevarme at gaa igjennem, og derved altsaa værne Planten mod Fordamp- ning; saadamie Planter have netop særligt hjemme i hede og tørre Egne. Hos insektædende Planter udskille Kirtelhaarene [237, 239] de i 6te Afsnit omtalte Sekreter paå Haarenes Overflade og tjene tillige som S uge haar. Som saadamie tjene endvidere Rodhaar og Haarene hos nogle Ørkenplanter og Epifyter. Anvendte Ha ar. En Del Planter faa Anvendelse, netop for- medelst deres Kirtelhaar, saaledes i Medicinen en Mængde med æthe- riske Olier (Labiater, Kompositeer), og i Ølfabrikationen de Humlebitter og Harpix holdige Kirtelhaar (»Lupulin«) paa Humlens Frugtstande. 207. Spalteaabninger. Naar Huden fuldkomment skal kunne udføre sin Funktion, at regulere Fordampningen, maa der ingen Intercellulær-Rum forekomme i den, uden at disse efter Omstæn- dighederne kunne aabnes og lukkes. Saadamie Intercellulær-Rum ere Spalteaabningerne (af De Candolle benævnede »stomata«, d. e. Munde). En Spalteaabning er dannet af to halvmaane- eller nyre- formede Celler, Læbe c el lerne, der vende de konkave Sider mod hinanden og mellem sig indeslutte et Intercellulær-Rum [240, 241, 242]; de ere sædvanlig mindre end de andre Overhudsceller, baade i Højde og Flade, og de ere de eneste Celler i Overhuden, der pleje at føre Bladgrønt og Stivelse; denne sidste holder sig endog længere i dem end i de andre Væv, naar den forsvinder af en Plantedel (hvortil Grunden maaske er den, at Læbecellerne, efter Kienitz- Gerlofl, ikke have Plasma-Forbindelse med Nabocellerne). Umiddelbart indenfor Spalten er der et større Celle-Mellem- rum, der med et misvisende Navn kaldes Aa ude hul en, i hvilken de snævre Intercellulærgaiige i det Indre udmunde. (En Spalte- aabning i lodret Snit sees i Fig. 214 (S. 219); indenfor den sees den store Aancleliule. Se ligeledes Fig. 243, 245 ved a). Spalteaabmngernes Udviklingshistorie sees af Fig. 240. Moder- cellen for en Spalteaabning [1 og 2]' deler sig ved en paa Over- fladen lodret Væg i to Døttreceller [3, 4] og derpaa dannes Spalten mellem dem [5]. 208. Biceller. Ofte gaa bestemte Celledelinger forud for Modercellens Dannelse, eller de om denne liggende Overliudsceller