Den Almindelige Botanik

Kap. 28. Hudvæv. 245 ere ligeledes yderst forskjellige (Harpix, Gummi, Gummiharpix, Balsam og ætherisk Olie, Sukker o. s. v.) og lidet kjendte; Fig. 237 —39 og 224, S. 232 vise Exempler paa Kirtelhaar. Sekretets Dannelse er lidet kjendt; i nogle Tilfælde optræder det først i Cellerummet og diffunderer derpaa ud; hyppigere optræder det i Væggen, navnlig lige under Kutikulaen, der blæreformet drives i Vejret og sprænges, hvorefter Sekretet flyder ud over Overfladen. Paa denne Maade opstaa de klæbrige Overtræk hos mange lake- rede Blade. Nytten af Sekretet er aabenbart yderst forskjellig. I nogle Tilfælde skal det vist tjene til at holde krybende Insekter borte ■237 Fig. 237. Pinguicula vulgaris. A, Overhud fra Undersiden; sp, Spalteaabning; k, Kirtelhaar (Hovedet ovenfra). B, lignende Kirtelhaar. C, D: to Kirtelhaar fra Siden; 1, Stilkcellen; 2, Mellemcellen; 3, Hovedet. (Göbel.) Fig. 238. Secernerende Haar af Hestekastaniens Knopskæl, omgivet af Se- kret. (Strasburger.) Fig. 239. Kirtelhaar af Drosera i Længdesnit; sp, Ledningsstræng. (E. W.) (jvf.Fig.69, S. 56.) 238 fra Blomsterne, f. Ex. hos Viscaria, Polygonum amphibium’, naar den voxer paa Landjord, o. A.; i andre Tilfælde til ved den ud- sondrede Slim (Gummi, Harpix o. 1.) at værne Knoppernes eller de unge Skuds spæde Dele mod for stærk Fordampning, f. Ex. Heste- kastaniens Knopper [238; 71, S. 58], Blade af El, Birk, Hassel, Viola odorata o.A. Særligt hos de sidstnævnte o.A. findes der Kirtelhaar i Spidsen af Bladtænderne, eller disse selv ere i deres Spids om- dannede til secernerende Organer. Hos Rheum og andre Polygo- naceer indhylles de unge Skud i store Slimmængder dannede af ejendommelige Haar (»Kolleterer«). De stærkt lugtende, flygtige