248
Kap. 28. Hudvæv.
tens Aaiiding synes mindre nødvendige. Ved Fordampning i
Planten ville Luftgangene blive fyldte med Vanddampe, der ville
søge ud gjennem Spalteaabningerne.
Som et Slags Ventiler for Luftgangene regulere de Fordamp-
ningen og Luftskiftet med Atmosfæren, idet de hos mange Planter
kunne aabne og lukke sig efter de ydre Forhold. Udsættes Bla-
dene for tør Luft, er det allerførst Spalteaabningerne, der træffes
243
Fig, 242. Overhud af et Theblad; O er Oversidens, som mangler Spalte-
aabninger; U er Undersidens. Hertil svarer det lodrette Snit S. 214. (Rutzou.)
lig. 243. Spalteaabning af Amaryllis formosissima. A, Tværsnit, i lukket
Tilstand; B, samme fra Fladen; den ene Læbecelle [a] er tegnet i ikke saftspændt
Tilstand, den anden [b] i saftspændt, s—s, Læbecellerne; r—r, Spalten; m—m,
det hængselagtige Tilhæftningssted for Nabocellerne.
af Vandtabet og derved lukke sig, saa at Transpirationen hæm-
mes; men i dampmættet Luft holde de sig aabne. Ørkenplanter
lukke dem i Tørtiden, stedsegrønne Blade om Vinteren, altsaa paa
en Tid, da Betingelserne for Assimilationen ere ringe.
Spalteaabningerne hos mange paa fugtig og paa saltholdig
Bund hjemme hørende Planter kunne dog ikke lukke sig.
Først Schwendener (1881) har lært os, hvorledes Bevægelserne
fremkaldes. Spalteaabningsapparatet er i Virkeligheden en yderst