2det Afsnit.
Ydre Formlære.
Kap. 5. Morfologiske Grundorganer
14. Læren om Plantelegemets ydre Former, om Delenes
gjensidige Stillings- og Retningsforhold kaldes Morfologi, Form-
lære, og de i Udvikling ogVæxt grundforskjellige Lemmeformer,
som findes hos det, morfologiske Grundorganer.
Hos de laveste Planter, hvis Ernæringsorganer ikke ere ud-
prægede i væsentlig forskjellige Lemmer (d. e. paa forskjellig Maade
voxende og stillede Legemsdele), findes altsaa som omtalt et »Løv«;
hos de højeste Planter haves følg'ønde morfologiske Grundformer
at Legemsdele: Rod, Stængel, Blad og Haar, mellem hvilke
der er følgende Forskelligheder.
Roden voxer ubegrænset i sin Spids (liar endestillet »Væxt-
punkt«), der er dækket af en Rodhætte; den søger sædvanlig ned
i Jorden; den bærer aldrig Blade; den er »endogen«*), d. e. an-
i det Indre af andre Organer, som den maa gjennembryde;
dens Ledningsstrænge ere ordnede efter mere end eet Plan om
Længdeaxen (»cyklisk« eller straaleformet), og dens Tværsnit er
kredsformet.
Stænglen voxer i Spidsen og begrænses, naar enkelte sjæld-
nere Tilfælde midtages, (normalt) kun, naar den danner Blomster;
dens Spids er nøgen (uden rodhættelignende Dannelse); den danner
Blade; anlægges i Regelen i Overfladen af den Plantedel, der
frembringer den (er »exogen«)**), og har sine Ledningsstrænge
ordnede cyklisk.
*) evSov, indeni; yéreöig, Oprindelse. **) ego, udenfor; yéva<fi$.