Den Almindelige Botanik

Kap. 28. Hudvæv. 251 og paa de fleste under Vand, værende Plantedele. Flyde-Blade have dem kun paa Oversiden, og visse Saprofyter som Neottia og Monotropa have slet ingen. Ellers ere de paa Løvbladene tvært- imod oftest talrigere paa Undersiden end paa Oversiden, eller mangle endog helt paa denne sidste [242], I Almindelighed er der 100— 300 Spalteaabninger paa hver Kvadrat-Millimeter af et Løvblads Underside; et enkelt Blad kan derfor have mange Millioner. Tallet staaer i Forhold til Klima og Væxtplads; jo tørrere disse ere, desto færre Spalteaabninger findes i Regelen, hvilket tydeligst sees, naar nærbeslægtede Planter sammenlignes. — Følgende Tal (eft. Weiss) oplyse dette: Nymphæa alba har (d. e. 460 paa Oversiden, ingen paa Under- siden af Løvbladet) pr. 1 mm.; Eg ^8 8-3 0 5 Blomme- og Kirsebær- træer 216^253; Fyr II; Ædelgran Rug, Hvede, Havre omtr. Sedum acre °S Sempervivum tectorum Hos Alpeplanter er der efter Wagner ofte flere paa Over- end Undersiden. Spalteaabningernes Beliggenhed i Huden staaer ogsaa i For- hold til Klimaet, navnlig Luftens Tørhed. Følgende Forskellig- heder findes. De ligge hos en Mængde Planter i Flugt med de øvrige Overhudsceller eller rage endog lidt op over disse [207, S. 214.; 245]; især gjælder dette om Vand- og Sumpplanter og saadanne, der leve paa skyggefulde Steder med stor Luftfugtighed, eller hvis Spalteaabninger ere indesluttede i Bladhulheder ell. lign.; men hos andre ligge de under Overhudens Niveau i skaal-, tragt- eller an- derledes formede Fordybninger, saa at der dannes en Slags For- gaard, hvis Indgang undertiden yderligere indsnævres, f. Ex. ved fremspringende Lister, ved Haardannelser o. 1. [214, S. 219]. Herved opnaaes, at Luften med de i den værende Vanddampe vanskeligere slipper ud: Transpirationen er nedstemt. Exempler give Koniferer, Proteaceer og andre Tørhed elskende Planter. Hos andre Planter ligge Spalteaabningerne gruppevis sænkede ned i Gruber, hvis Indgang er haarklædt (Nerium), og endelig er hos nogle den hele spalteaabningsbærende Overflade skjult i Længdefurer og Hulheder af anden Art. Hos f. Ex. mange Græs, der leve i Stepper og paa lignende tørre Steder, ere Bladene rendeformede, og Spalteaabnin- gerne ligge da i de ofte haarede Furor; andre Græs kunii© rulle deres Blade sammen, naar Tørheden bliver for stærk, og vanskeliggøre saaledes Fordampningen gjennem Spalteaabningerne. Mange lyngagtige Planters Blade have dybe Furer eller Hulheder paa Rygsiden, i hvilke Spalteaabningerne ligge (flere Ericineer, Empetrum [233] o. A.); Passerind s opadrettede og til Stammen