Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
252
Kap. 28. Hudvæv.
trykte Blade have Furerne paa Bladets Bugside. I Længdefurer
paa Stænglerne ligge de lios Casuarina- og Genis ta- Ar ter.
SU- Beskyttelse af Spalteaabningerne mod Tilstopning, navnlig
ved Vands Indtrængning maa være meget vigtig for et saa vigtigt Apparat.
Den opnaaes paa forskjellig Vis. Allerede det, at de fortrinsvis findes
paa Løvbladenes Underside, er et Værn herimod; men bedre værnes de
derved, at de spalteaabningførende Flader ere voxdækkede eller haar-
klædte. Hos Ædelgran ligge Spalteaabningerne kun i de voxdækkede
Striber paa Bladundersiden; hos de med forsynede Primulaers
Blade ligeledes; naar mange Blade ere saa stærkt haarede paa Under-
248
Fig. 247. Primærblad (se S. 108) af Caltha palu-
siris; k, Nerveender med Vandspalter. (E. W.)
Fig. 248. Længdesnit gjennem en Bladtand af
Primula sinensis. o, Overhuden paa Oversiden og u,
paa Undersiden; p, Vandspalten; g, Ledningsstræng,
der ender i Epithemet. (De Bary.)
247
fladen af Dækhaar, staaer
dette formentlig i For-
bindelse med Spalteaab-
ningernes Beliggenhed
her. At de ere vel be-
skyttede i de ovennævnte
haarklædte Gruber er
indlysende.
212. Vandspal-
ter. De S. 247 nævnte
Vandspalter ere Udgangs-
aabninger for vandagtig
Vædske eller, i Nek-
tarier, for Honningsafl.
De kunne ikke aabne og
lukke sig, og ere oftest
større end Luftspalterne.
De ligge ofte i Randen
af Bladene, især paa
Bladtænderne [247], en-
kelt- eller gruppevis, og
under dem ligger da
sædvanlig et eget, klart,
smaaceHetVæv(Epithem),
i hvilket en Nerve ender,
idet dens Veddel (Tra-
keiuerne) breder sig vifteformet ud [248], Zantedeschia æthiopica og andre
Araceer have saadanne Vandspalter i Bladspidserne, gjennem hvilke store
Vandmassei1 ofte udskilles. Hos mange Saxifr ag a-Avler findes de i
Gruber paa Bladtænderne, og Kalkudskilning linder Sted gjennem dem.
Exempler ere fremdeles: Arter af Primula og Crassula (Bladfladen), Al-
chemilla vulgaris, Tropæolum majus, Sambucus niqra, Primus Padus o.
m. A. Hos neddykkede Vandplanter som Callitriche, Hottonia, Hippuris
o. A. forekomme de, men forsvinde her tidligt.
213. Kork. Løvblade og
hurtigt forgængelige Organer have
enaarige Stængler eller andre
sjælden andet Huclvæv end Over-