Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
252 Kap. 28. Hudvæv. trykte Blade have Furerne paa Bladets Bugside. I Længdefurer paa Stænglerne ligge de lios Casuarina- og Genis ta- Ar ter. SU- Beskyttelse af Spalteaabningerne mod Tilstopning, navnlig ved Vands Indtrængning maa være meget vigtig for et saa vigtigt Apparat. Den opnaaes paa forskjellig Vis. Allerede det, at de fortrinsvis findes paa Løvbladenes Underside, er et Værn herimod; men bedre værnes de derved, at de spalteaabningførende Flader ere voxdækkede eller haar- klædte. Hos Ædelgran ligge Spalteaabningerne kun i de voxdækkede Striber paa Bladundersiden; hos de med forsynede Primulaers Blade ligeledes; naar mange Blade ere saa stærkt haarede paa Under- 248 Fig. 247. Primærblad (se S. 108) af Caltha palu- siris; k, Nerveender med Vandspalter. (E. W.) Fig. 248. Længdesnit gjennem en Bladtand af Primula sinensis. o, Overhuden paa Oversiden og u, paa Undersiden; p, Vandspalten; g, Ledningsstræng, der ender i Epithemet. (De Bary.) 247 fladen af Dækhaar, staaer dette formentlig i For- bindelse med Spalteaab- ningernes Beliggenhed her. At de ere vel be- skyttede i de ovennævnte haarklædte Gruber er indlysende. 212. Vandspal- ter. De S. 247 nævnte Vandspalter ere Udgangs- aabninger for vandagtig Vædske eller, i Nek- tarier, for Honningsafl. De kunne ikke aabne og lukke sig, og ere oftest større end Luftspalterne. De ligge ofte i Randen af Bladene, især paa Bladtænderne [247], en- kelt- eller gruppevis, og under dem ligger da sædvanlig et eget, klart, smaaceHetVæv(Epithem), i hvilket en Nerve ender, idet dens Veddel (Tra- keiuerne) breder sig vifteformet ud [248], Zantedeschia æthiopica og andre Araceer have saadanne Vandspalter i Bladspidserne, gjennem hvilke store Vandmassei1 ofte udskilles. Hos mange Saxifr ag a-Avler findes de i Gruber paa Bladtænderne, og Kalkudskilning linder Sted gjennem dem. Exempler ere fremdeles: Arter af Primula og Crassula (Bladfladen), Al- chemilla vulgaris, Tropæolum majus, Sambucus niqra, Primus Padus o. m. A. Hos neddykkede Vandplanter som Callitriche, Hottonia, Hippuris o. A. forekomme de, men forsvinde her tidligt. 213. Kork. Løvblade og hurtigt forgængelige Organer have enaarige Stængler eller andre sjælden andet Huclvæv end Over-