Den Almindelige Botanik

Kap. 28. Hudvæv. 253 linden og dens Haardannelser. Men hos andre danner der sig Vævlag af Korkceller, der have den Fordel fremfor det primære Hudvæv, at de ere i Stand til at voxe og følge et Organ i dets Tykkelsevæxt. Alle levende, tyndvæggede Parenkym- celler ere i Stand til at danne Kork. Kork dannes i følgende Tilfælde: 1) Paa Plantedele, der voxe længe eller stærkt i Tykkelse, optræder den som Erstatning- for Overhuden (Naaletræernes og cle Tokimbladedes Stammer og ældre Grene (Korkdannelsen paa Aarsskuddene begynder i Regelen allerede i Juni eller Juli), deres ældre Rødder, knoldformet fortykkede Stængler som Kartofler [160, S. 171] og knoldede Rødder, selv om de ikke leve mere end eet Aar, f. Ex. hos Rodbeden). 2) Paa mange Blade, hvis Opgave er at tjene til Værn for andre, især Knopskæl. (Derimod dannes Kork ikke paa Løv- blade undtagen pletvis paa de fleraarige læcleragtige). 3) Som S aar kork, idet den danner et Dække over urte- agtige eller saftrige Plantedele (Knolde, Frugter o. s. v.), der ved Beskadigelse have mistet deres Hudvæv; overskaarne Kartofler, Knolde, af Hélianthus, Georgine, saftrige Stængler af Kakteer og lignende Saftplanter dække Saarfladen med Kork, især naar de findes i et fugtigt Rum; stikkes en Knappenaal i en Kartoffel, danner der sig Kork koncentrisk om Saaret; ligesaa med andre Plantedele. De beskadigede Celler dø naturligvis, og undertiden dø flere end disse; under de døde optræder Korken. Før eller kort efter Løvfaldet om Høsten dannes et Korklag tværs igjen- nem Bladets Grund, saa at den ved Bladets Fald dannede Saarflade strax bliver lægt [249]. Korkdannelsens Plads er forskjellig. Kork kan opstaa: 1) i selve Overhuden (Pil, Pomaceer); 2) i Laget strax under Overhuden, det almindeligste Tilfælde; herhen Flertallet af vore Skovtræer og Buske; 3) midt i Barken (Cytisus Laburnum, Lonicera C apr ifotium, Vitis vini- fera, Philadelphus coronarius, Clematis); 4) i Barkens inderste Lag (Endodermis); 5) i Centralcylinderens yderste Lag (Pericyklen). Foruden 2det Tilfælde ere det 1ste og 5te almindelige. 214. Korkvævets Ejendommeligheder ere følgende: 1) Dets Celler ere altid meget regelmæssige, i Tværsnit kvadratiske eller oftere rektangulære og fladtrykte (d. e. parallelt med Overfladen strakte) Parenkymceller [250, 249; 160, S. 171]. 2) Cellerne ligge ordnede i Rækker, der staa lodret paa Plantedelens Overflade (ra- dialt), se Figg., hvilket betinges af Korkens Maade at dannes og