Den Almindelige Botanik

254 Kap. 28. Hudvæv. voxe paa. Naar Kork opstaaer, dele de paagjældende Celler sig ved perikline Vægge. Af de to Døttreceller deler den inderste sig paany ved en periklin Væg, og af de tre saaledes dannede, i een Rad liggende Celler er det oftest den mellemste, der fortsætter De- lingen. For Eftertiden er det i de allerfleste Fald stadigt den inderste af de to nydannede Celler, der er den delingsdygtige. I hver af de radiære Cellerader er den næstinderste Celle altsaa delings- dygtig, og da de delingsdygtige Celler i de forskjellige Rækker altid ligge ved Siden af hverandre, komme de til at danne et gjemiem hele Korken sammenhængende Lag, Korkens Væxtlag (Kork- kambiet ell. Fellogenet, af Kork, og ysveaig, Fødsel). Fig. 249. Længdesnit ved Løvfaldstid gjennem Løsningslaget [d] i Bladfoden af Hestekastanien, a, Grenens Bark; b, Korklaget; c og e, Bladfodens Væv. (Döbner- Nobbe.) I dette skildrede Tilfælde foregaaer Korkdannelsen i det Store og Hele centripetalt, idet der dog ikke blot ved den anden af de om- talte Delinger, men ogsaa af og til senere, centrifugalt afgives Celler indad (det saakaldte Felloderm), der slutte sig til det indenfor liggende Grøn- væv. Denne Delingsmaade har af Sanio faaet Navnet reciprok, specielt den centripetalt-intermediære (f. Ex. hos Bøg, Pil o. m. A.). Der gives ogsaa andre Former for Celledelingsfølgen, nemlig den rent cen- tripetale, ved hvilken VæxtJaget er det allerinderste Cellelag i Korken (f. Ex. Pyrus communis, Acer campestre, Nerium o. A.), og den cen- trifugale, ved hvilken den yderste Celle altider den delingsdygtige, men Forkorkningen af de indenfor liggende Celler kan naturligvis saa ikke gaa for sig, før hele Delingsprocessen er afsluttet, fordi Væxtlaget derved vilde afskæres fra Næringstilførsel; den centrifugale Delingsfølge er derfor og- saa sjælden (Lonicera Caprifolium og Xylosteum). Ogsaa en een tri- fugal-intermediær Type findes.