Den Almindelige Botanik

256 Kap. 28. Hudvæv. det Cellevæv, der ligger udenfor et Korklag, døer, tordi det af- skæres fra Tilgang af Næring. Af det under 1 og 2 anførte fremgaaer Grunden til Korks Anvendelse i Plantelivet (§ 213). 215. Uensartet Kork. I Regelen ere de af Væxtlaget dannede Celler ensartede, udad Korkceller, indad Felloderm. Der gives dog nogle Undtagelser, idet f. Ex. ogsaa Stenceller (tykvæg- gede, forvedede Parenkymceller; se S. 193) kunne opstaa; i Flaske- kork findes ofte Stenceller, der slutte sig til Korkporerne, og be- tydeligt forringe Korkens Værdi, dels ved. at gjøre den haard, dels derved, at de falde ud, hvorved de mange Hulheder opstaa, som findes i slet Kork. Ogsaa paa anden Maade kan Korken blive uensartet, navnlig ved Aar ring dannelse, idet de sidst i Væxtperioden dannede Korkceller ere mere fladtrykte og tykvæggede end de først dan- nede, og da de sidst i det ene Aar dannede Lag støde umiddel- bart op til de først dannede i det paafølgende Aar, træder Mod- sætningen mellem de to Aarringe tydeligt frem, livad f. Ex. al Flaskekork viser; at Birkens Bark saa let løsrives i tynde Lag, beroer ligeledes paa Modsætningen mellem Lagene i Aarringene. Kork-Egen (Quercus Suber) i de vestlige Middelhavslande danner paa sin Stamme et tykt, sammenhængende, blødt Lag af tyndvæggede, forholdsvis store (kvadratiske) Korkceller, med tydelige Aarringe; desuden sees radiært gaaende, med let udfaldende Stenceller fyldte Striber. Naar Korklaget løsnes fra Stammen, skeer dette i Væxtlaget, hvis tyndvæggede, saftrige Celler let sønderrives. Væxtlaget beskadiges derved saaledes, at et nyt maa danne sig lidt dybere inde. I 8—12 Aar frembringer dette et nyt Korklag af en saadan Tykkelse, at det er teknisk anvendeligt og kan afskalles, og denne Afskalning kan saaledes periodisk foretages fra Træet er omtrent 15 Aar, indtil det er omtr. 150 Aar gammelt. Og- saa Korken af Quercus occidentalis kan anvendes. Uden teknisk Betyd- ning ere Kork-Lønnen (Navren, Acer campestre), og Kork-Ælmen (Ulmus campestris var. suberosa), skjønt deres Kork kan blive ret betydelig. I Birkens Kork findes ogsaa mange (20—30) Aarringe, hver enkelt bestaaende af omtrent 10 —12 Lag tyndvæggede og 2—3 Lag tykvæggede, flade Celler, hvilke ere de sidst dannede i Ringen. Dens hvide Farve beroer paa Nærværelse af Luft mellem de fine Korn af Birkeharpix, Betulin, i de tyndvæggede Celler; dennes antiseptiske Egen- skaber ere Grunden til, at Birkebarken kan vare saa længe. De tvær- gaaende, brune Striber paa Birkens Bark ere Korkporer. 316. Dannes der aldrig mere end eet Væxtlag, bliver der ogsaa kun dannet eet Lag Kork, f. Ex. den glat om Stænglen sluttende Læder kork hos Bøg, Birk, Kork-Eg, Kartoffelknold o. s. v. — Afslutter det første Væxtlag sin Virksomhed, og opstaaer