Den Almindelige Botanik

Kap. 28. Hudvæv. 257 der dybere inde et eller sukcessivt flere nye Væxtlag, maa de udenfor liggende, indtørrende Cellevæv revne, især efter Længden, paa Grund af det indenfra kommende, voxende Tryk: derved op- staaer den oprevne, længdefurede Skorpebark hos Eg, Poppel, Pil o. A., i hvilken Korklag altsaa vexle med Lag af afdøde Bark- væv af anden Art, baade af Assimilations-, Lednings- og Styrke- væv [251]. Disse indtørrede Væv tjene til at forstærke Korkens Virkninger. En regelmæssig Afskalning, fremkaldt ved Korklag, der trænge skraat ind gjennem Barken og afskære større eller mindre, skælformede Flager af den, som derpaa løsnes og falde af, S k æ 1 b a r k, findes f. Ex. hos Platan, Skovfyr, Ædelgran, Tax, Lærk. Fig. 251. Tværsnit gjennem Barken af Cinchona Calisaya. K, Korkplader; B, Bark- parenkym med indstrøede Bastceller. (Reinke.) Denne Afkastning- hos Fyr o. A. skyldes, efter Holme], navnlig Dan- nelsen af uforkorkede, sædvanlig forvedede Lag (FelloTd, falsk Kork) i Korken. Hos Fyr er FelloTdet tykvægget (og forvedet), men Korken tynd- vægget; hos andre Planter er Forholdet omvendt. Ved hygroskopiske Krumninger af Kork og dødt Barkvæv sønderrives enten Korken eller FelloTdet. Felloid har endvidere Kork-Ælm, Euonymus europæus, Bos- wellia papyrifera, Viburnum Opulus, Philadelphus coronarius. Sam- menhængende, om hele Stammen løbende, paa Tværsnit ringformede Korklag opstaa f. Ex. hos Vinstokken, Clematis, Lonicera Caprifolium o. A.; ved dem faa de afkastede Masser Form af tynde, rørformede Lag, der dog revne uregelmæssigt (Hansteins „Ringelborke"). 217. Korkporer (Barkporer, Lenticeller) ere smaa, pletformede Korkdamielser, cler i Korken erstatte Spalteaabningerne, idet de Almindelig Botanik. 3. Udg. 17