Den Almindelige Botanik

258 Kap. 28. Hudvæv. danne Veje for Luftskiftet (især Aandingsprocesserne) og Fordamp- ningen. De optræde som runde Korkvorter paa yngre, endnu korkfrie Grene af træagtige Planter især under Spalteaabningerne, og formindske først Vanclfordampningen lokalt. Paa ældre, af Kork dækkede Grene fremme de derimod Fordampningen, da der nu Fig. 252. Tværsnit gjen- nem en Korkpore af Sambucus nigra. e, Over- hud; ph, Korkens Væxt- lag; 1, Fyldceller; pi, Korkporens Væxtlag; pd, Felloderm. (9T°). (Stras- burger.) findes Mellemgange mellem deres afrunde de »Fyldceller«, og luftførende Veje saaledes føre tværs gjennem Korklaget [252]. Naar Grenens almindelige Korkdamielse begynder, slutter dens Væxtlag sig til Korkporens. De ere meget tydelige, f. Ex. hos Sambucus nigra, Betula, Æsculus [Fig. S. 58], Ulmus [Fig. S. 49]. Ogsaa paa Bladstilke kunne de findes (Æsculus, Juglans regia o. A.). Kap. 29. Styrkevæv. § 21S. I Kap. 89, S. 118—121 omtaltes en Del Forhold, der tjene til at give Planterne Styrke, og navnlig var det Bøjnings- styrke, d. e. Modstand mod Bøjning, der opnaaedes ved det Om- talte; men andre Organer maa være dragstærke eller bære- st ær ke (Stammer, der bære store Kroner). Her bliver det nu Opgaven, nærmere at omtale 1) de Celler og Væv, som have til særligt Maal at afstive Plantedelene og gjøre dem stærke, Styrke væv (»mekaniske« Celler og Væv, Ske- letceller og -væv, af Schwendener kaldte Stereider og Stereom, af haard, fast, stiv), og 2) de mekaniske Principer, der ligge til Grund for disse Vævs Anordning i Plantedelene.