Den Almindelige Botanik

260 Kap. 29. Styrkevæv. stand mod Bøjning, det brækker let over og med en glat Brud- flade. Organer, som sknlle være bøjningsfaste, forsynes med Cellevæv af de følgende Typer. 2. Ko 11 enkym celler*) ere forlænget prismatiske, have bløde, vandrige, hovedsagelig af Cellulose dannede, aldrig forve- (lede Vægge. — Tvær-væggene ere for største Delen tynde og vandret stillede, men der findes ogsaa kileformet tilspidsede, fordi Kollenkymet 255 Fig. 255. Tværsnit af Stænglen af Beta vulgaris; o, Overhuden. Indenfor den en Gruppe Kollenkym (det sorte er Væggene). Efter et Parti primær Bark følge Karstrængene; Bb, Sivævet; Kamb, Væxtlaget; sB, Bastceller. (E. W.) Fig, 256. Tværsnit af Stænglen af Beta vulgaris. Under Overhuden følger: dels Grønvæv [Kl], dels Kollenkymstrænge [Koil], der springe ribbeformet frem. Ledningssystemet bestaaer dels af spredte Strænge nærmest udenom Marven, og hvis Sivæv er skraveret, medens Veddet er antydet ved Ringe (Karrene); dels af en udenfor liggende, næsten sammenhængende Masse, der er frembragt af Kam- biet, og som indadtil er Ved, udadtil er Sivæv; i dettes Periferi ligge nogle Bast- celler, hvis Plads her er antydet ved smaa Kors (sammenlign Fig. 255, der er en Del af det samme Snit). (E. W.) 256 opstaaer af lange og i Enderne tilspidsede Celler, som dele sig ved Tværvægge. — Kollenkymet er lettest kjendeligt paa Tværsnit der- ved, at Cellevæggene blot ere fortykkede i Hjørnerne, hvor flere Celler støde op til hverandre [255], saa at man paa Tværsnit seer tynde Sidevægge og mægtige, hvidlige eller svagt blaalige Masser med en egen Glans springe frem i Krogene, hvor (de her ) Egentlig: »Limvævs-Celler«, af xo.Ua, Lim.