Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 29. Styrkevæv.
261
manglende) Mellemgange ellers pleje at findes. Porer mangle
eller ere sjældne; de ere ring- eller spalteformede (lodret stillede).
Kollenkymet er fortrinsvis et midlertidigt, i Blade og urte-
agtige Stængler forekommende Afstivningsvæv, fordi det længe kan
vedblive at voxe ogsaa ved Celledelinger; Kollenkymcellerne
ere nemlig i Modsætning til alle de andre mekaniske Celler le-
vende, med Vægplasma forsynede Celler. I Henseende til absolut
Fasthed staaer Kollenkym kun lidet tilbage for Bast, men allerede
en langt ringere Strækning er i Stand til at fremkalde en varig
Forlængelse. Derfor kan Kollenkymet være til Støtte under Plante-
delens Længdevæxt uden at hindre denne.
Kollenkym findes næsten alene i Omkredsen af Stænglerne
samt de kraftige Bladribber, lige
under Overhuden i Form af paa
langs løbende Strænge; dybere
inde i Organerne findes det sjæl-
den. Stængler med Kollenkym
ere oftest ribbede, f. Ex. mange
Skærmplanter, Mælder, Rødbede
[256], Kukurbitaceer [257], La-
biater [260] o. s. v.; Ribberne ere
hvidlige og fremkaldes af Kollen-
kymet; Furerne mellem dem ere
mere grønne, og kun her ligge
Spalteaabninger, thi blot her kunne
de assimilerende Celler [Kl i 256]
og Intercellulær-Rummene naa ud
til Overhuden.
3. Bastceller. Det for-
Fig. 257. Tværsnit af Stængel af Cu-
curbita Pepo. k, Kollenkymstrænge;
s1, det ydre Sivæv; s2, det indre; c,
Væxtlag; v, Ved; B, Sejbast; L, Hul-
hed. De smaa Prikker og fine Linier
ere Sistrænge. (A. Fischer.)
trinligste Materiale, som finder Anvendelse i Plantens Skeletdan-
nelse for at fremkalde Bøjningsfasthecl (Stivhed), er Bast-
cellen, en meget lang, i Enderne tilspidset, meget stærkt
fortykket Prosenkymcelle, hvis Porer ere snævre, spalte-
formede og stillede skrå at, efter en tilvenstre snoet Skrue, eller
ogsaa lodret [Figg. S. 201, 207 og 271]. Bastcellerne ere i Regelen
1—2 Mm. lange. Væggene bestaa oftest især af Cellulose, men
findes ogsaa forvedede. Lagdeling forekommer meget ofte [189,
S. 195]. Det ved Fortykningen overordentligt indskrænkede Cellerum
er næsten altid luftfyldt. — Længden er følgende i Millimeter: 4—66
hos Hør, 5 — 55 hos Hamp, 60—250 hos Boehmeria nivea (Urticaceæ),