Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 29. Styrkevæv. 261 manglende) Mellemgange ellers pleje at findes. Porer mangle eller ere sjældne; de ere ring- eller spalteformede (lodret stillede). Kollenkymet er fortrinsvis et midlertidigt, i Blade og urte- agtige Stængler forekommende Afstivningsvæv, fordi det længe kan vedblive at voxe ogsaa ved Celledelinger; Kollenkymcellerne ere nemlig i Modsætning til alle de andre mekaniske Celler le- vende, med Vægplasma forsynede Celler. I Henseende til absolut Fasthed staaer Kollenkym kun lidet tilbage for Bast, men allerede en langt ringere Strækning er i Stand til at fremkalde en varig Forlængelse. Derfor kan Kollenkymet være til Støtte under Plante- delens Længdevæxt uden at hindre denne. Kollenkym findes næsten alene i Omkredsen af Stænglerne samt de kraftige Bladribber, lige under Overhuden i Form af paa langs løbende Strænge; dybere inde i Organerne findes det sjæl- den. Stængler med Kollenkym ere oftest ribbede, f. Ex. mange Skærmplanter, Mælder, Rødbede [256], Kukurbitaceer [257], La- biater [260] o. s. v.; Ribberne ere hvidlige og fremkaldes af Kollen- kymet; Furerne mellem dem ere mere grønne, og kun her ligge Spalteaabninger, thi blot her kunne de assimilerende Celler [Kl i 256] og Intercellulær-Rummene naa ud til Overhuden. 3. Bastceller. Det for- Fig. 257. Tværsnit af Stængel af Cu- curbita Pepo. k, Kollenkymstrænge; s1, det ydre Sivæv; s2, det indre; c, Væxtlag; v, Ved; B, Sejbast; L, Hul- hed. De smaa Prikker og fine Linier ere Sistrænge. (A. Fischer.) trinligste Materiale, som finder Anvendelse i Plantens Skeletdan- nelse for at fremkalde Bøjningsfasthecl (Stivhed), er Bast- cellen, en meget lang, i Enderne tilspidset, meget stærkt fortykket Prosenkymcelle, hvis Porer ere snævre, spalte- formede og stillede skrå at, efter en tilvenstre snoet Skrue, eller ogsaa lodret [Figg. S. 201, 207 og 271]. Bastcellerne ere i Regelen 1—2 Mm. lange. Væggene bestaa oftest især af Cellulose, men findes ogsaa forvedede. Lagdeling forekommer meget ofte [189, S. 195]. Det ved Fortykningen overordentligt indskrænkede Cellerum er næsten altid luftfyldt. — Længden er følgende i Millimeter: 4—66 hos Hør, 5 — 55 hos Hamp, 60—250 hos Boehmeria nivea (Urticaceæ),