Den Almindelige Botanik

262 Kap. 29. Styrkevæv. 1XA—5 hos Lind. Ikke altid have Bastcellerne den her skildrede typiske Bygning; der findes f. Ex. ogsaa Bastceller med stumpe Ender. Basten kan i Henseende til Bæreevne ved Elasticitetsgrænsen sættes ved Siden af Smedejærn, og i de bedste Kvaliteter endog ved Siden af Staalet. Men det adskiller sig fra Metallei’ne ved to væsentlige Forhold: 1) en meget stærkere Strækningsevne, da de forskjellige i denne Hen- seende undersøgte Planters Bast viste en Forlængelse af 4x/2-15 paa 1000, medens Jærn kun har omtrent 1 paa 1000, Staal l,20 paa 1000 og- Messingtraad, der naaer højest, 1,35 paa 1000; 2) at det strax rives itu, saasnart klasticitetsgrænsen overskrides lidt, medens Metallerne kunne taale en betydelig større Betyngning end den, hvorved Elasticitetgrænsen overskrides. Bastcellerne ere oftest samlede i S trænge, og deres Ender ere kilede ind mellem hverandre [269, S. 272], hvorved Berørings- fladerne og det indbyrdes Sammenhæng bliver større. Strængene gaa paa langs gjennem Organet, og deres Plads kan være saavel i Omkredsen af disse som dybt i deres Indre. Mange Baststrænge ligge isolerede [261, 262], men meget ofte slutte Bastcellerne sig op til Sivævet (i de Tokimbladedes Ledningsstrænge) [255] eller om- give mere eller mindre fuldstændigt de lukkede Strænge (hos de Enkimbladede [262—64] og Karkryptogamerne). 4. V e d c e 11 e r (Libriformcelleij ere en Slags Prosenkymceller, der, ligesom Bastcellerne, anvendes mekanisk i ældre Organer. De adskille sig meget lidet fra Bastcellerne, have samme Former, men ere oftest noget kortere (Vs—1 Mm. lange), ere i Almindelighed stærkt forvedede og have et større Cellerum [198. S. 207]. En Hovedforskjel er Beliggenheden, idet de findes indenfor Væxt- laget i de træagtige Tokimbladedes Ved, hvis Hovedmasse de danne, medens Bastcellerne findes udenfor dette, og at de ere ind- lejrede mellem Veddets Elementer, hvorfor de tidligere ogsaa bleve regnede med til disse. — Fra Trakei'der (Vandrørsceller) adskilles de ved de spalteformede Porer, medens disse have Karfortykninger. Der er Overgangsformer mellem dem og Trakeiderne. — Længde af Vedceller i Millim.: 0,8 hos Eg, 0,46 hos Lind, 0,53 hos Salix acutifolia. 220. De mekaniske Bygningsprinciper. De selvsamme Prin- ciper, som komme til Anvendelse i de menneskelige Bygnings- ai'bejder, naar man vil frembringefornødenFasthed med mindst muligt Forbrug af Materiale, finde vi anvendte rundt om i Naturen, saaledes ogsaa af Planterne. For at forstaa Styrkecellernes Anordning, maa der forudskikkes nogle mekaniske Bemærkninger. Tænker man sig en Stang fastgjort ved dens ene Ende og ragende vandret frit ud. i Luften, en Stilling, som jo mange Grene og Blade