Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
262
Kap. 29. Styrkevæv.
1XA—5 hos Lind. Ikke altid have Bastcellerne den her skildrede typiske
Bygning; der findes f. Ex. ogsaa Bastceller med stumpe Ender.
Basten kan i Henseende til Bæreevne ved Elasticitetsgrænsen sættes
ved Siden af Smedejærn, og i de bedste Kvaliteter endog ved Siden af
Staalet. Men det adskiller sig fra Metallei’ne ved to væsentlige Forhold:
1) en meget stærkere Strækningsevne, da de forskjellige i denne Hen-
seende undersøgte Planters Bast viste en Forlængelse af 4x/2-15 paa
1000, medens Jærn kun har omtrent 1 paa 1000, Staal l,20 paa 1000
og- Messingtraad, der naaer højest, 1,35 paa 1000; 2) at det strax rives
itu, saasnart klasticitetsgrænsen overskrides lidt, medens Metallerne kunne
taale en betydelig større Betyngning end den, hvorved Elasticitetgrænsen
overskrides.
Bastcellerne ere oftest samlede i S trænge, og deres Ender
ere kilede ind mellem hverandre [269, S. 272], hvorved Berørings-
fladerne og det indbyrdes Sammenhæng bliver større. Strængene
gaa paa langs gjennem Organet, og deres Plads kan være saavel
i Omkredsen af disse som dybt i deres Indre. Mange Baststrænge
ligge isolerede [261, 262], men meget ofte slutte Bastcellerne sig
op til Sivævet (i de Tokimbladedes Ledningsstrænge) [255] eller om-
give mere eller mindre fuldstændigt de lukkede Strænge (hos de
Enkimbladede [262—64] og Karkryptogamerne).
4. V e d c e 11 e r (Libriformcelleij ere en Slags Prosenkymceller,
der, ligesom Bastcellerne, anvendes mekanisk i ældre Organer. De
adskille sig meget lidet fra Bastcellerne, have samme Former, men
ere oftest noget kortere (Vs—1 Mm. lange), ere i Almindelighed
stærkt forvedede og have et større Cellerum [198. S. 207]. En
Hovedforskjel er Beliggenheden, idet de findes indenfor Væxt-
laget i de træagtige Tokimbladedes Ved, hvis Hovedmasse de
danne, medens Bastcellerne findes udenfor dette, og at de ere ind-
lejrede mellem Veddets Elementer, hvorfor de tidligere ogsaa
bleve regnede med til disse. — Fra Trakei'der (Vandrørsceller) adskilles
de ved de spalteformede Porer, medens disse have Karfortykninger. Der
er Overgangsformer mellem dem og Trakeiderne. — Længde af Vedceller
i Millim.: 0,8 hos Eg, 0,46 hos Lind, 0,53 hos Salix acutifolia.
220. De mekaniske Bygningsprinciper. De selvsamme Prin-
ciper, som komme til Anvendelse i de menneskelige Bygnings-
ai'bejder, naar man vil frembringefornødenFasthed med mindst
muligt Forbrug af Materiale, finde vi anvendte rundt om i
Naturen, saaledes ogsaa af Planterne. For at forstaa Styrkecellernes
Anordning, maa der forudskikkes nogle mekaniske Bemærkninger.
Tænker man sig en Stang fastgjort ved dens ene Ende og ragende
vandret frit ud. i Luften, en Stilling, som jo mange Grene og Blade