Den Almindelige Botanik

Kap. 29. Styrkevæv. 263 have, og tænke vi os dernæst, at en Vægt anbringes i den frie Ende og tynger denne nedad, saa vil Stangen bøje sig, og det er let at indse, at den opad vendte Side gjør Modstand mod. Bøjningen, fordi dens Smaadele blive strakte, men den nedre Side omvendt, fordi de blive sammentrykkede. Det er dernæst let at indse, at naar vi fra Oversiden og fra Undersiden, hvor Bøjningsmodstanden er størst, gaa indad mod. Stangens Midte, vil Modstanden blive mindre og mindre, og vi ville tilsidst midt i Stangens Indre trætte et gjennem hele dens Bredde gaaende Lag, der slet ingen Modstand gjør, det saakaldte neutrale Lag. Vi ville altsaa uden Skade kunne tage dette ud af Stangen uden at forringe dens Bøjnings- styrke eller Stivhed, naar vi blot sørge for, at de Modstand ydende øvre og nedre Lag sammenholdes i deres gjensidige Stilling uden at forskydes mod hinanden. V i opnaa da at have en Stang, dei yder samme Modstand mod Bøjning, som den oprindelige, men som ikke er bygget op af saa meget Materiale; vi have opnaaet samme Bøjningsfasthed med Besparelse af Materiale. Man kan nu paa forskjellig Maade holde de øvre og nedre, mod hverandre virkende Dele forbundne, saa at ingen 1 orskydning finder Sted. I Bygningskunsten anvendes meget almindelig Jærn- bjælker, hvis Tværsnit have Form som et J; der er foroven og forneden to Tværplader (tyndere Bjælker), »Hoved«-og »Fod«, som sammenholdes i uforanderlig Stilling af en tynd, midterste Del, »Kroppen«; dennes Opgave er at sammenholde Hovedet og Foden (»Gurterne« kaldes de med et fra Tysken hentet Navn), saa at de virke mod hinanden og frembringe Modstanden. En saaledes kon- strueret Bjælke kaldes en »Drager«. Kroppen behøver ikke at an- bringes netop ud for Midten af do to Griirter, den kan, om det er ønskeligt, rykkes hen til den ene Side, eller man kan have to Kroppe, anbragte paa forskjellig Vis, f. Ex. helt ud til begge Sider; i dette Tilfælde have vi da en Bjælke, der har Form som et firkantet Rør. De forbindende Kroppe behøve heller ikke at være solide, sammenhængende Plader, men kunne være af et langt lettere Materiale, f. Ex. et Gitterværk, hvad man ofte seer ved store Jærnbroer. Afstanden mellem Hoved og Fod er af største Betydning for Modstandsevnen eller Bærekraften, idet Delenes Modstandsevne mod Bøjning voxer med Afstanden fra det neutrale Lag. Blade. Den omtalte J-formede Drager er kun bøjningsstærk i een Retning, mod et fra to modsatte Sider kommende 11 yk, i