Den Almindelige Botanik

264 Kap. 29. Styrkevæv. Naturen finde vi tilsvarende Former i Bladene. Disse maa kunne holde sig stive, naar de ellers ere saftspændte. Til Opnaaelsen heraf kan selve Formen og Nervationen ofte medvirke be- tydeligt, som omtalt S. 120. Betydningen af ribbefo rmede Frem- lægninger paa Bladenes Overflade, oftest Undersiden, vil nu for- staaes. Afstanden fra det neutrale Bælte gjøres større veel dem. Dernæst findes ogsaa en Ordning af Styrkevævene (her altsaa Bast, Ved og Kollenkym) inde i Bladet, som er i Overensstemmelse med (le mekaniske Principer, idet Strænge af saadanne som Gurter stilles to og to lige over hinanden for at virke mod hinanden, men sammenbundne af andre Væv for ikke at forskydes; det er især paa Over- og Undersiden af de helt i Blaclkjødet indlejrede Led- ningsstrænge, at Baststrængene findes, medens Kollenkym-Strængene ligge i Overfladen. I et Blad af Kristtorn springer dels Midtnerven libbeformet frem paa Undersiden, dels er denne Frenispringning' belagt med Kollenkym [258, Koil], mod hvilket virker et andet, Fig. 258. Lodict Snit gjennem Bladet af Kristtorn (llex aquifoliumj. (E. W.). lidt svagere Lag paa Bladets Overside; og endelig se vi i Midten selve Hovednerven med sit Ved [x] og sit Si væv [ph] omgiven paa Undersiden af et halvmaaneformet Bastlag [SB]. De mindre Nerver ere ogsaa paa Undersiden belagte med Bast, der nærmest samvirker med det mod Oversiden vendende Ved, medens Sivævet indtager den neutrale Axe. Stængler. Skal et Organ yde Modstand mod Bøjning i flere Retninger, maa flere J-formede Dragere forbindes saaledes, at de have den neutrale Axe fælles, altsaa paa den i Fig. 259 antydede Maade: i denne Figur ere 3 saadanne Dragere forbundne, og i 6 forskjellige Retninger vil der være lige stor Bøjningsstyrke. Man seer tillige let, at, naar Gurternes Kanter ere forbundne med hver- andre, ville de gjensidigt støtte hverandre, saa at det vil være mu- ligt at tage Kropdelene helt bort, uden at Bøjningsstyrken svækkes. Jo flere J-formede Dragere man saaledes forbinder, desto relativt mindre maa man gjøre Gurterne, og desto mere nærmer disses for-