Den Almindelige Botanik

Kap. 29. Styrkevæv. 265 enedeHele sig til i Tværsnit at danne en fuldkommen Ring; man faaer da tilsidst, om man udtager Kropdelene, et Rør, der i alle tæn- kelige Retninger lodret paa Længdeaxen vil være lige bøjnings- stærk. Dets Modstandsevne mod Brud er naturligvis afhængig dels af Tværsnittets Størrelse, dels af Væggens Tykkelse (ikke at tale om Bygningsmaterialets Natur). Hule Stængler. De i Rørenes Midte liggende Væv spille aabenbart en yderst ringe eller slet ingen mekanisk Rolle og ville kunne fjærnes. Hule Stængler ere ogsaa særdeles almindelige i Naturen, og hvis Marven ikke hos mange Væxter spillede en an- den Rolle, f. Ex. ved de unge Stænglers Længdevæxt formedelst sin Turgor eller senere som G-jemmested for Oplagsnæring, vilde de vist være endnu almindeligere, end de ere; ofte finder man Marven funktionsdygtig i Stænglens første Ungdom, naar den er i Længdevæxt, men senere, efter endt Funktion, bekymrer Planten sig ikke om den, den sønderrives og gaaer tilgrunde; saaledes i mange Skærmplanters og Græssers Stængler, hos Løvetand o. s. v. ± De træagtige store Stammer (hos de Enkim- . bladede) forholde sig som urteagtige Stængler; en Palmestamme, f. Ex., er i Virkeligheden byg- get efter Rørformen, selv om den ikke egentlig ■■■ er hul; thi dens talrige, spredte Ledningsstrænge Fig. 259. med det til dem sluttede Styrkevæv samles hen imod Stammens Omkreds ganske tæt, og clet mellemliggende Væv er der tillige forvedet; der dannes saaledes et Ror med faste Vægge; i Stammens Midte ligge de fjærnere fra hverandre, og det mellem- liggende Væv er dannet af tyndvæggede Celler; man seer derfor ogsaa, at de mellemste Dele let udtages af mange Palmestammer, saa at disse kunne anvendes som Vandledningsrør o. L. Med de tokimbladede Træer forholder det sig lidt anderledes; i de ganske unge Grene spiller Rørformen en Rolle, og i Forhold til Grenens hele Tykkelse er Marven meget stor; senere lægges det ene Lag af forvedede Celler og Kar, nemlig Aarringene, udenom clet andet, og det er da ligefrem Massen af Materiale, paa hvilket Styrken kommer til at bero, uden nogen rationel Fordeling af clet; vi se derfor ogsaa gamle Træer blive hule uden Fare for Brud. løvrigt er hver Aarring for sig bygget efter Rørprincipet: mere fast i sin Periferi end indenfor; herom se 5te Afsnit.