Den Almindelige Botanik

266 Kap. 29. Styrkevæv. Enhver liar bemærket, at f. Ex. vore i dybe Damme saa al- mindeligt voxende Kogleax (Scirpus lacustris) have Stængler, der opad ganske jævnt blive tyndere; man vil let kunne tænke sig, at ogsaa dette Forhold svarer til et mekanisk Princip. Fig. 260—265 ere nogle faa Exempler paa, hvorledes de mekaniske Principer kunne være realiserede i Plantestænglerne (Styrkevævene ere sorte). Fig. 260 er et Tværsnit af en Læbeblomstrets Stængel; i de fire fremspringende Kanter ligge KoUenkymstrænge, der to og to ville virke mod hinanden. Fig. 261 er Tværsnit gjennem Blomsterskaftet af Arum maculatum; 24 Baststrænge ligge lidt indenfor Stænglens Omkreds og skilte fra de talrige, paa enkimbladede Planters Vis ordnede, Lednings- Fig. 260. Fig. 261. Fig. 262. Fig- 263. Fig. 264. Fig. 265. strænge i det Indre. Lidt mere sammensat er Forholdet i Fig. 263, 1 værsnit af den hule Stængel af Scirpus ccespitosus; strax indenfor Over- huden ligge 6 større og lidt længere inde 4 mindre Ledningsstrænge (1 ere Lufthuler); hver enkelt Stræng har paa sin Yderside og paa sin In- derside en kraftig Bastbelægning, men staaer til Siderne (for Saftstrøm- ningens Skyld) i aaben Forbindelse med de omgivende Væv, og Strøen- gen6 ligge to og to overfor hinanden og maa samvirke mod Bøjningen. Hos Juncus glaucus, af hvis Stængel-Tværsnit der i Fig. 262 er afbildet et lille Stykke, er Tallet af Ledningsstrænge, af hvilke hver har en dob- belt Bastbelægning, meget større, og dernæst er der yderst i Omkredsen tykke Baststrænge, som ikke ere knyttede til Ledningsstrænge. Det vil let sees, at der er en mærkelig Elegance og Regelmæssighed i Maaden,