Den Almindelige Botanik

Kap. 29. Styrkevæv. 267 hvorpaa Strængene ere ordnede, — et Forhold, der ligeledes har meka- nisk Betydning. 1 Fig. 264 (Snit gjennem Stænglen af et Græs, Molinia coerulea) føres vi til et Tilfælde, hvor alle Ledningsstrænge ere helt om- givne af Bast, og desuden findes der en sammenhængende Bastring med udad fremspringende Ribber, og i Fig. 265 se vi et Stængel-Tværsnit (Anthericuni Liliago) med en ganske selvstændig, fra Ledningsstrængene adskilt Bastcylinder; denne Rørform er aabenbart den fuldkomneste Form, som det mekaniske Væv kan have i et alsidigt bøjningsfast Legeme. Hos Græskar (Cucurbita Pepo) er der baade en sluttet Bastring og ude i Omkredsen en Mængde Kollenkymstrænge [257]. Det bør bemærkes, at de paa Tværsnittene isolerede Strænge ikke løbe ugrenede paa langs gjennem Stænglen, men tværtimod i Virkeligheden løbe netformet sam- men, saa at de danne et helt Fletværk i dennes Periferi (jvfr. Fig. 295). De afstivende Redskaber for den interkalære Væxt ere om- talte S. 222. Underjordiske Plantedele. I bestemt Modsætning til de overjordiske Organer staa Røddonie og JordstænglGino, disse ti ues nemlig ikke af Bøjninger', det or dragende ellei eftei Længdsaxen virkende, altsaa strækkende Kræfter, for hvilke de udsættes, foruden i mange Tilfælde forSidetryk; i Overensstemmelse hermed er deres Bygning en hel anden. Det kommer nemlig her ikke an paa Fordelingen af de mekaniske Væv eller Tværsnittets Form, men paa det absolute Areal eller Mægtigheden af Styrkevævene, og da det er heldigt, blandt andet for at Draget kan virke ligeligt paa dem alle, at de ere samlede i een, og bedst en i Midten lig- gende, Stræng, se vi, at saadanne Organer, særligt Rødderne, ikke eller næsten ikke have nogen Marv, fordi Styrkevævene samles i Midtaxen. Mange Jordstængler, der leve under de samme For- hold som Rødderne, faa derfor ogsaa en rodlignende indre Bygning. Andre underjordiske Organer ere derimod ganske blottede for mekaniske Væv, f. Ex. en Kartoffel; den er jo heller ikke i Jorden udsat hverken for Ryk eller Bøjning, den har alene den Opgave at være Ammeorgan for nye Skud, og det vilde være at spilde Kraft og Stof, om Planten lier vilde uddanne Bastceller eller lignende. For alle Vandplanter spille de luftfyldte Hulheder en stor Rolle som smaa Balloner, der holde dem oppe, og saadanne findes derfor heller ikke saa store og talrige hos nogen Plante som hos Vandplanter, især hos dem, der, som Andemad, helt flyde paa Vandet; Styrkevævene svinde derimod ind til et Minimum eller maaske helt. I skarpeste Modsætning til Vandplanterne staa Tør-