Den Almindelige Botanik

268 Kap. 29. Styrkevæv. hedsplanterne, da Styrkevævene af ukjendte Grunde netop tage til i Mægtighed med voxende Tørhed. Andre, nemlig de paa Bunden fæstede Vandplanter, som Nym- phcea og Vandax, kunne blive udsatte for meget stærke Drag, om de voxe i stærkt strømmende Vand, og Bygningen vil da findes at være i nøje Overenstemmelse hermed. — Væxter, der, som Hottonia, have nogle Stængeldele i Vandet, andre lodret opstigende over Vandet, have en forskjellig Bygning i dem; de sidst nævnte ville være bøjnings- faste med periferisk Anordning af de mekaniske Væv, de første mere nærme sig ti] Rodtypen. Nødvendigheden af luftfyldte Rum kommer paa en Maade i Tværkjøre med Fordringen om Fasthed og Stivhed: meget interessant er det derfor at se, hvor rationelt og paa den for Afstivningen 101 delagtigste Maade disse Rum fordeles; man finder de Rummene ad- skillende Vægge ordnede i Y-formede Gaffelgreninger, man finder tværs- gaaende Skillerum, der forbinde Hovedvæggene, o. s. v., ganske som i Aikitekternes eleganteste, mest sammensatte Bygninger; man vil tildels endog med blotte Øjne kunne se dette, naar man gjennemskærer Stængler af Kogleax, Dunhammer o. s. v. Betydningen af de mekaniske Celler og Væv samt af deres Anord- ning i Plantedelene blev først 1874 oplyst paa mesterlig Maade af Schweizeren S. Schwendener (nu i. Berlin). 221. De mekaniske Vævs tekniske Anvendelse er meget stor Basten af en Mængde Planter bruges til Vævning af Tøjer, flettede Ar- bejder o. L. Den maa da befries for alle omgivende, vedhængende Væv. Dette skeer dels ved kemiske Processer, saasom Maceration i Vand, hvorved de tyndvæggede Elementer raadne bort, saa at Baststrængene fri- gøres (at „rødne" eller „røde“ Hør og Hamp), dels ved mekanisk Be- handling (wBrydningBSkjætning“, „Hegling« af Hør). Tilsidst behandles laverne kemisk (ved Lud o. L.), og- Tøjerne bleges, for at Cellulosen kan blive fremstillet saa ren som mulig, renset for alt Træstof, hvorved Væggene blive mere bøjelige. Al Bast er tillige anvendelig til Papir. At de lo kim bladede er det S tængel basten, der finder An- vendelse, medens Bladenes Strænge ere for korte paa Grund af de her- skende Bladformer. De vigtigste bastydende Arter ere: Hør (Linum, Lin, Linned); flere Planter af de Nældeblomstrede ( Urtidfloræ), saa- som Nælde (Urtica dioica, Netteldug), Hamp (Cannabis sativa), de syd- asiatiske Boehmeria nivea (China-grass) og tenadssima (Ramié), Ælmene, Papirmorbærtræet (Broussonetia) ; flere Planter af de Søjleblom- stiedes Olden (Columniferæ), saasom Hibiscus cannabinus (Gambohamp) og andre Arter (Kubabast), Sida, Urena (alle af Malvaceernes Fam.)? Lind (lilia) og Corchorus (Jutehamp) af Tiliaceernes Fam., Bombaceer o. A.; en Ærteblomstret: Crotalaria juncea (Sunn) o. fl. Af de Enkimbladede er det især Bladenes Bast, der finder Anvendelse; men da mekaniske Celler her ofte danne en Skede om den hele Ledningsstræng, lade dennes Elementer sig i Regelen ikke skille fra dem. Nogle Strænge ere meget stive og- lidet bøjelige og kunne derfor ikke