Den Almindelige Botanik

Kap. 29. Styrkevæv. 269 anvendes til flettede eller vævede Arbejder, men bruges til Maatter, Koste o. L. De mest anvendte ere: Ny-Zelandsk Hør (Phormium tenax, en Liliacé), Pisang (Musa textilis fra Philippinerne; Manilla- Hamp), Agave, Ananas, Aloe, flere Palmer (f. Ex. Strængene i Blad- skederne af Piassava (Attalea funifera) og i Frugtkjødet af Kokos o. s. v.), Tillandsia-Røddev („vegetabilsk Krølhaar**), o. fl. Espartogræsset (Macro- chloa tenacissima fra Spanien og Nordvest-Afr.) er et vigtigt Raastof for Papirfabrikationen. At kjende de forskjellige Basttaver fra hverandre er vanskeligt, selv ved Mikroskopet. De bedste Kjendemærker yde Væggenes Fortyk- tykning, Forholdet til Reagenser, f. Ex. Jod og Svovlsyre, samt Cellernes Længde og Vidde. Hampens Bastcelle er tyndere end Hørrens [266 C], Fig. 266. A, Stykke af et Uldhaar. B, Stykke af en Silketraad. C, Enden af en Bastcelle af Hør. D, Stykke af Bomuldscelle (2|°). men de enkelte Strænge ere tykkere og vanskeligere at isolere, desuden ere Cellevæggene mere forvedede, derfor skjøre og mindre bøjelige, saa at Hampen i det Hele er mindre fin og værdifuld. Foruden Bast anvendes andre Frembringelser af Plante- og Dyre- riget til Fabrikation af Tøj o. L. De vigtigste ere: Bomuld [266 D], Frø ulden af Bomuldsplanten, encellede, luftfyldte Haar, i Regelen 2 — 4 Cm. lange med relativt tynd Væg og vidt Cellerum (V2—2/3. af det hele Tværmaal), som i tør Tilstand falde sammen til Baandform, idet de sno sig om deres Længdeaxe; som alle andre Haar have de Kutikula, hvad ingen Bastceller have. — Silke [266 B] er et dyrisk Sekret, der er formet i uregelmæssigt kantede eller smalt vingede, solide, næsten