Den Almindelige Botanik

272 Kap. 30. Ledningsvæv. lange Rør og uden Afbrydelse strække sig undertiden maaske gjennem næsten hele Planten. Karrene ere tillige oftest meget videre end Trakeiderne og alle andre anatomiske Elementer. — Mellem Kar og Trakeider er der dog ikke skarpe Grænser, thi dels er der trakei’delignende (kortere) Rør (Dracæna, Aloe, Yucca o. A.), der angives at være Fusioner af nogle faa Celler, dels kan der findes Kar, som hist og her have ugjennemborede Tværvægge. Navnlig hos Breg- nerne er det ofte vanskeligt at afgjøre, om de trakeale Elementer skulle kaldes det ene eller det andet, og Skillevæggene kunne i det samme Rør være mere eller mindre gjennembrudte. Cellerne, af hvilke Karrene skulle dannes, have Protoplasma og Cellekjærne. Udviklingsgangen til Kar er derefter følgende: Antydninger Fig. 269. A, Længdesnit gjennem en Ledningsstræng af Stænglen hos Solsikken (Ilelianthus). s, Skrue-Kar; t, Pore-Kar; h, Vedceller; C, Væxtlag; sb, Sivæv; b, Bast; e, Endodermis; R, Bark. (Prantl.) af de senere Vægfortykkelser optræde i Vægplasmaet, Væggene begynde at forvedes, Gellekjærnerne forsvinde, oftest fuldstændigt, og efter at Væg- fortykkelsen er fuldendt, gjennembrydes Skillevæggene mellem Cellerne. Livet i Karret er nu udslukt, dets Indhold er enten Vædske eller Luft, undertiden med Protoplasmarester. — Ogsaa Trakeiderne ere døde Ele- menter, med samme Indhold, Vægfortykkelser og Forvedning som Karrene. 224. Former af Kar og Trakeider. Efter Væg-fortyk- kelsernes Art adskiller man 4 Slags Kar eller Trakeider: a) De fortykkede Vægdele ere traad-eller listeformede: 1) ring- formede, 2) skrueformede, 3) netformede. b) Væggen er fortykket i langt større Udstrækning, de tynde Steder ere Porer,, sædvanligvis Ringporer.