Den Almindelige Botanik

Kap. 30. Ledningsvæv. 273 Herefter benævnes Vandrørene Ring-, Skrue-, Net- og Pore- kar, henholdsvis -trakeider. I Ringkarrene (resp. -Trakeiderne) ere visse ringformede Partier fortykkede, medens de mellemliggende, med disse afvexlende Dele af Væggen forblive meget tynde; i Skrue kar rene have de fortykkede Partier Form som skruesnoede Baand, og de tynde have samme Form; der er i samme Rør ofte flere, parallelt løbende Skruebaand [269 s']. Fortykningslisterne rives ofte løs i anatomiske Præparater og kunne blive trukne langt ud. Disse to første Kar- former findes især i de ældste Dele af Ledningsstrængene, der 270 271 Fig. 270. Skovfyr. A, en Ringpore fra Fladen, og B, i tangentialt Længde- snit; t, Torus. C, Tværsnit gjennem en Trakeide; m, Midtlamellen; i, Grænse- lamellen. (Strasburger.) Fig. 271. Ringporet Trakeide af Fyr. A, Enden af en Trakeide seet fra den radiale Flade, med 3 Ringporer. B, Væggen i Gjennemsnit; m, Midtlamellen; s, den Poren lukkende Hinde. C, yngre Tilstand i Gjennemsnit, Poren er ved at danne sig. (Prantl.) ere blevne dannede, medens Plantedelen endnu voxede i Længde; de kunne forlænge sig med denne, uden at Fortykkelserne sætte Hindringer i Vejen herfor. Vindingerne i Skruekarrene ere desto stejlere, jo ældre disse ere (s i Fig. 269 er ældre end s1). I mange Tilfælde ere de sædvanligt som Ring- eller Skruekar betegnede Elementer i Virkeligheden Trakeider. De andre Slags Vandrør dannes især i de Plantedele, der have ophørt at voxe i Længde. I Netkarrene (resp. -Trakeiderne) danne de fortykkede Partier et sammenhængende Netsystem, og de tyndere fremtræde som langstrakte Porer i dette [267 g1, g2]; Almindelig Botanik. 3. Udg. 18