Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
274
Kap. 30. Ledningsvæv.
272 273
Fig. 272. A, Vedparenkymcelle (af en Pil), der paa
højre Side grænser op til et Kar og her har 6 ensidige
Ringporer B, Dele af to Vedparenkymceller (af
Carica Papaya), der tilvenstre grænse op til et Kar;
den ene danner en Thylle [thi. (5^0)) (Russow.)
Fig. 273. Nerve-Ender i Bladfladen af Syren, dan-
nede af Skrue-Trakeider. (Frank.)
ligge Porerne over hverandre i regelmæssige, lodrette Rækker,
fremkomme Stige-Karrene. Den sidste Form af Kar og Tra-
keide er de med Ringporer udstyrede Porekar og Pore tra-
keid er. En Ringpore viser sig paa Cellevæggen som en oftest
kredsformet, undertiden aflang Ring, (ler er omgiven af en anden,
sædvanlig med den ensformet Ring [267 g3; 268; 269 t]. Denne
Figur fremkommer derved, at Porerne ere snævrere nærmest Celle-
rummet end inde i Væggen; den indre Ring angiver Porens Vidde
paa det snævreste Sted, den ydre dens største Vidde [271]. De to
korresponderende Po-
rer (i to Nabokar eller
Naboceller) have til-
sammen omtrent Form
som en bikonvex Linse,
der er delt gjennem
Midten ved en tynd
Skillevæg [270 C].
Denne sidste er dog
ikke lige tyk overalt:
i Omkredsen er den
meget tynd, men midt
paa findes et tykkere,
skiveformet Parti (to-
rus); se ,Fg. 270 C.
Ringporernes Ud-
viklingshistorie er navn-
lig studeret paa Skovfyr
(af Russow). Først an-
tydes den ydre Ring ved
Dannelsen af en „Pri-
mordialpore", og midt
paa denne fremkommer
lorus. Idet nu Væggen rundt om Primordialporen begynder at fortyk-
kes og voxer skraat indad mod Celleruminet, faaer Poren sin ejendomme-
lige Form.
I nogle Tilfælde, f. Ex. i Sommerveddet hos Granfamilien, er
Skillevæggen flad, stramt udspændt, men i andre Tilfælde (f. Ex. det
friske Splinlved i Granfam.), er den slap og trykket op til den ene eller
anden af Siderne, og Torus vil da nøje passe ind i og kunne udfylde
Porens mod Cellerummet vendende snævre Munding [270 B]; den skal for-
mentlig som en Ventil lukke Poren til og derved hindre Saftstrømningerne;
naar og hvorfor disse Klapventiler sættes i Bevægelse, vides dog ikke.