Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
274 Kap. 30. Ledningsvæv. 272 273 Fig. 272. A, Vedparenkymcelle (af en Pil), der paa højre Side grænser op til et Kar og her har 6 ensidige Ringporer B, Dele af to Vedparenkymceller (af Carica Papaya), der tilvenstre grænse op til et Kar; den ene danner en Thylle [thi. (5^0)) (Russow.) Fig. 273. Nerve-Ender i Bladfladen af Syren, dan- nede af Skrue-Trakeider. (Frank.) ligge Porerne over hverandre i regelmæssige, lodrette Rækker, fremkomme Stige-Karrene. Den sidste Form af Kar og Tra- keide er de med Ringporer udstyrede Porekar og Pore tra- keid er. En Ringpore viser sig paa Cellevæggen som en oftest kredsformet, undertiden aflang Ring, (ler er omgiven af en anden, sædvanlig med den ensformet Ring [267 g3; 268; 269 t]. Denne Figur fremkommer derved, at Porerne ere snævrere nærmest Celle- rummet end inde i Væggen; den indre Ring angiver Porens Vidde paa det snævreste Sted, den ydre dens største Vidde [271]. De to korresponderende Po- rer (i to Nabokar eller Naboceller) have til- sammen omtrent Form som en bikonvex Linse, der er delt gjennem Midten ved en tynd Skillevæg [270 C]. Denne sidste er dog ikke lige tyk overalt: i Omkredsen er den meget tynd, men midt paa findes et tykkere, skiveformet Parti (to- rus); se ,Fg. 270 C. Ringporernes Ud- viklingshistorie er navn- lig studeret paa Skovfyr (af Russow). Først an- tydes den ydre Ring ved Dannelsen af en „Pri- mordialpore", og midt paa denne fremkommer lorus. Idet nu Væggen rundt om Primordialporen begynder at fortyk- kes og voxer skraat indad mod Celleruminet, faaer Poren sin ejendomme- lige Form. I nogle Tilfælde, f. Ex. i Sommerveddet hos Granfamilien, er Skillevæggen flad, stramt udspændt, men i andre Tilfælde (f. Ex. det friske Splinlved i Granfam.), er den slap og trykket op til den ene eller anden af Siderne, og Torus vil da nøje passe ind i og kunne udfylde Porens mod Cellerummet vendende snævre Munding [270 B]; den skal for- mentlig som en Ventil lukke Poren til og derved hindre Saftstrømningerne; naar og hvorfor disse Klapventiler sættes i Bevægelse, vides dog ikke.