Den Almindelige Botanik

Kap. 30. Ledningsvæv. 275 Støde ringporede Kar eller Trakeider op til Parenkymceller, bliver Ringporen ensidig og danner ingen Torus [272]. De yngre, videste Kar i Ledmngsstrængene ere oftest Pore- kar, men sammen med dem findes ofte ringporede Trakeider, og Koniferernes Ved bestaaer alene af saadanne Trakeider; Bregnernes Ved er hovedsageligt dannet af Trappekar eller -trakeider med spalteformede Ringporer. Kar findes især i Stænglerne, hvor Vandbevægelsens store Hovedbaner nemlig ligge, Trakeider derimod i Bladenes finere og oftest netformet forgrenede Nerver [273], 225. Nytten af Væggenes Forvedning og Fortykning. Da Indholdet i Vandrørene er Vædske eller Luft eller begge Dele samtidigt, og disse døde anatomiske Elementer ikke kunne have nogen Saftspænding, maa deres Vægge nødvendigvis sættes istand til at modstaa de omgivende, saftspændte Vævs Tryk; særlig nød- vendigt vil dette være, naar Luften i Karrene er fortyndet, hvad ofte hænder, naar Vandet er gaaet bort ved Fordampningen. (Dette »negative« Tryk i Kar kan være saa stort, at naar en Gren skæres over under Kviksølv, vil dette kunne blive presset indtil 70 Cm. op i dens Kar.) Paa den anden Side kunne Væggene heller ikke fortykkes meget stærkt, uden at Vandringen af Vandet fra Karrene til de omgivende Parenkymceller og omvendt vil vanskeliggøres. Mellem Vidden og Fortykkelsernes Mægtighed er der det Forhold, at de først dannede Kar (Ring- og Skruekar) ere de snævreste og have de svageste Vægge, medens de senest dannede og meget videre Porekar have de stærkeste Vægge (sammenlign g1, g2 og g3 i Fig. 267, s, s1 og t i Fig. 269). Ved Ringporernes Hjælp bliver den Flade, gjennem hvilken Diffusion kan foregaa, gjort saa stor som muligt, medens Væggene samtidig opnaa en be- tydelig Fasthed. Vandrørene have altsaa ogsaa mekanisk Betydning. De videste Kar findes hos Lianerne, fordi Stammerne her ere saa overordentlig tynde i Forhold til deres enorme Længde, og Vandrørene derfor maa gjøres saa vide som muligt. Kargjennemsnit i Mikromillimeter (d. e. Mm.): 28 hos Bux- bom; 60 hos Lind; 85 hos Birk; 200—300 hos Eg; 350 hos Calamus Rotang; i det Hele hos Lianer 200—600. Den største Vidde er c. Tf’a Mm. De snævreste og mest reducerede Kar findes selvfølgelig hos de Planter, der mindst have Vandledning behov, nemlig Vandplanter. 22<>. Thy Iler. Mange ældre Kar, især Porekar, fyldes ofte med et Væv af tyndvæggede, rundagtige, eller tilsidst formedelst det gjensidige Tryk mangekantede Parenkymceller, som man har givet Navn af Thyller