Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
276
Kap. 30. Ledningsvæv.
(Ovkhs. en Sæk). Delte Væv dannes derved, at Nabo-Parenkymcellerne
voxe ind i Karrene, idet de tynde Vægdele mellem dem og Karrene
poses ud og trænge ind i Karrenes Rum [272]; de forblive i Regelen
blot som saadanne Udkrængninger, men kunne ogsaa ved en Væg skilles
fra Modercellen. Thyllerne optræde baade i pathologiske Tilfælde, f. Ex.
ovenfor Snitflader paa Stiklinger, og- under Plantedelens sædvanlige Ud-
vikling, og synes at skulle tjene til at tilstoppe Karrene, hvor dette er
gavnligt. Hos nogle Planter foregaaer der regelmæssigt om Efteraaret en
Tilstopning i de om Foraaret dannede Kar. Thyller ere fundne baade
hos En- og Tokimbladede; hos Gymnospermer og Pteridofyter ere de
sjældne (ere dog fundne f. Ex. i det fossile Ravtræ).
227. Sirør. Til Transport af Æggehvidestoffer synes
de særegne strængformede Væv at tjene, der kaldes Sivæv (Floem,
Leptom), og som dels dannes af meget langstrakte, levende Celler,
dels af Sirør.
Sirør ene ere lange, rørformede Cellefusioner ligesom Karrene,
og de ere de videste Elementer i Sivævet; videst ere de hos Lianer.
De afvige fra Karrene ved Udviklingshistorie samt Indholdets og
Væggens Natur.
Udviklingshistorie. Hos En- og Tokimbladede ud-
vikles et Sirør paa følgende Maade: De i en Længderække liggende
Celler, af hvilke det skal opstaa, voxe i Vidde og deles derpaa
ved Længdevægge i een videre og et Antal snævre Celler; paa
Tværsnit sees den videre Celle omgivet af 3- eller 4-kantede, min-
dre Celler, der ligesom ere skaarne ud af Modercellen [275, 289].
Den videre Celle bliver til Sirørsled, de snævre ere Sirørets Følge-
cel I e r (Annexceller). Endefladerne af Sirørsleddene og Følgecellerne
komme selvfølgelig til at ligge i samme Højde, men ofte udviskes
dette noget ved glidende Væxt, og naar Følgecellerne tværdele sig
[274, 276, 278].
Hos Kukurbitaceerne afskæres efter A. Fischer desuden nogle andre
Celler (Biceller), der ved deres senere Udvikling, Form og Indhold ere
forskjellige fra de egentlige Følgeceller [275].
Karkryptogamers og Gymnospermers Sirør [276 B,
279] liave meget lange Led, men ingen Følgeceller, og af-
vige ogsaa i andre Henseender fra Angiosperniernes; de staa mere
sideordnede med Trakeiderne, ligesom de ægte Sirør med Karrene.
Parallelt hermed er det Forhold, at Vandrørene hos de samme
Planter ere Trakeider, ikke, eller kun sjælden, Kar.
Indhold. Følge c el lerne beholde deres Protoplasmakrop
og Cellekjærne [274]; de have oftest et meget mørkere Indhold
end de øvrige Elementer [275, 289], men føre dog aldrig Stivelse. Si-