Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
276 Kap. 30. Ledningsvæv. (Ovkhs. en Sæk). Delte Væv dannes derved, at Nabo-Parenkymcellerne voxe ind i Karrene, idet de tynde Vægdele mellem dem og Karrene poses ud og trænge ind i Karrenes Rum [272]; de forblive i Regelen blot som saadanne Udkrængninger, men kunne ogsaa ved en Væg skilles fra Modercellen. Thyllerne optræde baade i pathologiske Tilfælde, f. Ex. ovenfor Snitflader paa Stiklinger, og- under Plantedelens sædvanlige Ud- vikling, og synes at skulle tjene til at tilstoppe Karrene, hvor dette er gavnligt. Hos nogle Planter foregaaer der regelmæssigt om Efteraaret en Tilstopning i de om Foraaret dannede Kar. Thyller ere fundne baade hos En- og Tokimbladede; hos Gymnospermer og Pteridofyter ere de sjældne (ere dog fundne f. Ex. i det fossile Ravtræ). 227. Sirør. Til Transport af Æggehvidestoffer synes de særegne strængformede Væv at tjene, der kaldes Sivæv (Floem, Leptom), og som dels dannes af meget langstrakte, levende Celler, dels af Sirør. Sirør ene ere lange, rørformede Cellefusioner ligesom Karrene, og de ere de videste Elementer i Sivævet; videst ere de hos Lianer. De afvige fra Karrene ved Udviklingshistorie samt Indholdets og Væggens Natur. Udviklingshistorie. Hos En- og Tokimbladede ud- vikles et Sirør paa følgende Maade: De i en Længderække liggende Celler, af hvilke det skal opstaa, voxe i Vidde og deles derpaa ved Længdevægge i een videre og et Antal snævre Celler; paa Tværsnit sees den videre Celle omgivet af 3- eller 4-kantede, min- dre Celler, der ligesom ere skaarne ud af Modercellen [275, 289]. Den videre Celle bliver til Sirørsled, de snævre ere Sirørets Følge- cel I e r (Annexceller). Endefladerne af Sirørsleddene og Følgecellerne komme selvfølgelig til at ligge i samme Højde, men ofte udviskes dette noget ved glidende Væxt, og naar Følgecellerne tværdele sig [274, 276, 278]. Hos Kukurbitaceerne afskæres efter A. Fischer desuden nogle andre Celler (Biceller), der ved deres senere Udvikling, Form og Indhold ere forskjellige fra de egentlige Følgeceller [275]. Karkryptogamers og Gymnospermers Sirør [276 B, 279] liave meget lange Led, men ingen Følgeceller, og af- vige ogsaa i andre Henseender fra Angiosperniernes; de staa mere sideordnede med Trakeiderne, ligesom de ægte Sirør med Karrene. Parallelt hermed er det Forhold, at Vandrørene hos de samme Planter ere Trakeider, ikke, eller kun sjælden, Kar. Indhold. Følge c el lerne beholde deres Protoplasmakrop og Cellekjærne [274]; de have oftest et meget mørkere Indhold end de øvrige Elementer [275, 289], men føre dog aldrig Stivelse. Si-