Den Almindelige Botanik

278 Kap. 30. Ledningsvæv. ringe Slimmængder og ingen Slimproppe. 2) Sirør med Slim, dannet af Æggehvide, og en vandagtig Vædske, der ikke koagulerer. Stivelse findes ikke (Humulus, Urtica dioica o. A.). 3) Sirør med ringe Slim- mængde, men med Stivelse. Et ubeskadiget Sirørs Indhold seer ud som i Fig. 277 b. Men ved de sædvanlige Præparationsmaader, hvor Plantedelene ere skaarne over, faaer man et andet Billede at se, nemlig en gullig, stærkt lysbrydende Slimstræng [s i 277 a; 274], der oftest ligger midt i Sirøret, er tyndest paa Midten og breder sig trompetformet ud over Tværvæggene, dannende her en Slim- prop, der gaaer ind gjemiem Sipladens Huller [278 D]. — Disse Slimstrænge opstaa derved, at en Del vandrig Vædske ved Overskæringen presses ud af den opløste Æggehvide, Sirørene udtømmes delvis, den substansrige Rest af Indholdet samles til en Stræng og forskydes i Retning af den ene eller anden Ende af Sirøret [jvfr. 276 A]. Væggene i Sirørene og over- hovedet i hele Sivævet ere tynde, uden særlige Fortykkelser og bestaa af næsten ren Cellulose; Afstivning af Væggene behøves ikke, da Indholdet giver dem Saftspænding. Tværvæggene i et Sirør kaldes Si- plader: de staa enten vandret eller skraat og, i Analogi med Tværvæggene i Kar- rene, ere de forsynede med henholdsvis een eller flere Sifelter, d. e. som en Si eller Sigte gjennemhullede Partier. Si- feltet i de vandrette Plader er lige saa Fig. 277. Sirør af Cucurbita Pepo. a, af en Plante, der først blev skaaret itu og der- paa dyppet i kogende Vand; b, af en Plante, der ubeska- diget blev neddyppet. (A. Fischer.) a stort som Pladen selv [278 A, B]. Sirørenes Sidevægge kunne ogsaa forsynes med Sifelter, ved hvilke Nabo-Sirør altsaa sættes i Forbindelse med hverandre, eller Sirør med Parenkymceller; dette er mest Tilfældet med de Sirør, som have tilspidsede Led [276 B; 279]. —Naaletræer og Karkryptogamer vise især Exempler herpaa; deres Sirør ere prismatiske, i Enderne mejselformet tilskærpede, og deres Si- felter findes, foruden i større Tal paa Endefladerne, kun paa de radiale Vægge (ligesom Ringporerne i deres Trakei'der blot findes paa de ra- diale Vægge). Sip la flerne og Sif el terne ere meget kompliceret byggede; Væggene ere for det første gj ennombrudte gitter- eller si- formet af overordentlig smaa, runde eller mangekantede Huller, men disse ere dernæst rundt om udforede med en egen Masse, som