Den Almindelige Botanik

Kap. 30. Ledningsvæv. 279 kaldes Kallus [278 A], og som tillige dækker Væggenes toSider, saa at alle Sipladens eller Feltets Vægdele ere dækkede af dette, vistnok gummiagtige, temmelig ubekj endte Stof. Flere Sifelter kunne dækkes af een sammenhængende Kallus [280 B]. Mægtig- heden af Kallus forandres efter Aarstiderne og Sirørets Alder. Saalecles tager den hos mange fleraarige Planter ved Vinterens Indtræden til i Mægtighed, baacle til Siderne og i Højden, saa at Hullerne ofte helt tillukkes og Sipladens Overflader dækkes af en tyk Kallus [278 C, sammenlignet med B; 280 A, B]; Siver-Leddene ere Fig. 278. Cucurbita Pepo. Dele af Sirør. A, en Siplade seet ovenfra. B, et Si- rør i Længdesnit, pr, Væg-Protoplasmaet; u, Slimstrængen. C, et Sirør i Læng- desnit med stærkt kaliøs Siplade; c* er en paa Sidevæggen værende ensidig Kal- lusplade. D, Indholdet af to Sirørsled efter Væggens Opløsning. — s, Følgeceller, (Strasburger.) derved fuldkomment afstængte fra hverandre. Men naar Vaaren nærmer sig, danne Kanalerne sig paany gjennem Sipladen, og Kallus opløses lidt efter lidt. Naar Sirørene træde ud af Funktion (i ældre Dele af de Stængler, der længere Tid voxe i Tykkelse), indtræder ofte »Ob li ter a tion«, d.e.de trykkes tillige med deres Følgeceller og andre Sivæv-Elementer sammen ved de omgivende Vævs Tryk; Rummene forsvinde eller vise sig kun som snævre, bugtede Spalter i de af Væggene dan- nede hvidlige Masser, der tidligere bleve opfattede som et eget