Den Almindelige Botanik

Kap. 6. Kimplanter. 19 Primroden dækkes hurtig af Ro elha ar [f. Ex. 26]. Over- gangsstedet mellem Kimrod og Kimstængel kaldes Rodhalsen. I mange Frø er Kimen det eneste, der findes indenfor Frø- skallen, men i mange andre findes desuden Frøhvide, d. e. et Væv, som indeholder en af Moderplan ten medgiven Forraadsnæring, der fortæres under Spiringen [fr i 24]. 16. Kimplanterne. Naar visse Betingelser indtræde (en vis Varmegrad, Fugtighed m. m.), begynder Frøet at spire, cl. e. Kimen træder ud af Dvaletilstanden og fortsætter sin Udvikling til fuldkommen Plante. Ved Spiringen er Kimroden i Regelen det første Legeme, der kommer tilsyne udenfor Frøskallen; derefter Kimstænglen og sidst Kimbladene. Men dels er der Forskjel paa den Hurtighed, hvormed Rod og Stængel voxe, dels er der nogle Planter, hvis Kimblade træde helt ud og blive grønne, medens de hos andre forblive blege og helt eller delvist indesluttede i Frø- skallen, dels er der Forskjel paa Længden af Rodhaar og paa Røddernes Forgrening; endelig er der jo ogsaa Forskjel paa An- tallet af Kimblade, hvorefter Blomsterplanternes to store Klasser benævnes En- og Tokimbladede. Efter disse Forskelligheder kan man opstille en Række Typer af Kimplanter, af hvilke et ringe Antal Hovedformer skulle fremdrages lier. Den vigtigste Livsforskjel er, om Kimbladene blive over- jordiske eller forblive helt eller delvis indesluttede i Frøskallen*); i det første Tilfælde blive de grønne, tynde, løvbladlignende og kunne assimilere Kulsyre, d. e. anvende Luftens Kulsyre som Næring; i det andet Tilfælde ere de blege og sædvanligvis tykke, idet de tjene enten alene som Gjemme for Næring eller tillige som Opsugningsorganer for Frøhviden, naar denne findes; de leve sjælden saa længe som de overjordiske. 17. Tokimbladede og Naaletræer. —. Hos Tokimbladede og mange Nøgenfrøede findes 2 paa lige Højde (modsat) staaende, hos Fyr, Gran og andre Naaletræer derimod flere i Krans staaende Kimblade; de ere oftest ovale, elliptiske eller lancetdannede Blade, der ere helrandede, siddende eller stilkede, undertiden langstilkede, hos Naaletræerne liniedannede [25, 26]. Sjælden ere de indskaarne, 1- Ex. tolappede hos Convolvulaceer og flere Korsblomstrede [102], ttelappede (og skjæve) hos flere Geraniaceer, tredelte hos Karsen og hos *) De første kaldes »epigæiske«, de sidste »hypogæiske* af Jord; vtro: under; esrZ: paa. 2