Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 30. Ledningsvæv. 281 som ellers: provisorisk at gjemme Vand og senere afgive dette, hvorefter Indholdet bliver Luft (f. Ex. Rodhylsteret hos visse epify- tiske Orkideer og Araceer [Fig. S. 284], som vil blive omtalt under overjordiske Organers Vandoptagelse; isolerede eller gruppevis samlede TrakeTder hos Salicornia, Nepenthes, Crinum, visse epifytiske Orkideers Blade; Transfusionsvævet omkring Nerverne hos Koniferer. — Karrene ere egentlig kun saadanne til Strænge forenede Vandceller med samme Funktion). Strænge alene af Siror med Følgeceller findes f. Ex. hos Kukurbitaceer [275, S. 277; 257, S. 261] og i en Del tykke, kjød- fulde Organer samt i Marven af en Del Planter [288, S. 289]. U e n s a r t e d e L e d n i n g s s t r æ n g e. I Almindelighed ere ikke blot 1) vandledende og 2) æggehvideledende Strænge for- enede til sammensatte Strænge, men i disse optages eller til dem slutte sig ogsaa 3) Parenkymceller, der særligt tjene til Ledning af Sukker og andre opløste Stoffer, og endelig sluttes hertil 4) Elementer med en helt forskjellig fysiologisk Opgave, nemlig Styrkevæv; i mange Tilfælde (især Tokimbladede og Naaletræer) indlejres Styrkevævet i selve Ledningsvævet, mellem dettes Ele- menter, men i andre (især Enkimbladede) ligger det i Strængform udenpaa eller udenom Ledningsstrængene [se Figg. S. 256]. 329. Mælkerør. Mælkesaft er en hvid, sjælden gul (Clie- lidonium) eller rødlig Vædske (S. 158), som indesluttes i cylindriske Rør, der sædvanlig danne et stærkt forgrenet, sammenhæn- gende System gjennem hele Planten, og som oftest ligger i eller parallelt med Ledningsstrængene, især op til deres Sivæv. Deres Vægge ere altid af Cellulose, tynde og glatte, uden Spor af Porer eller nogen anden Skulptur; sjælden, som hos visse Euforbier, blive de tykkere og faa smaa Porer. Mælkerørene dannes paa to forskjellige Maader, hvorefter de benævnes Mælkekar og Mælkeceller. A. Mælkekarrene (leddede Mælkerør) dannes af Paren- kymceller, som ligge i Rækker, og hvis Skillevægge i Regelen helt og holdent opløses, saa at der end ikke bliver Spor tilbage af dem. Da de sammensmæltende Cellerækker forgrene sig i de forskj elligste Retninger, dannes i Almindelighed et yder s t stærkt forgrenet Net med talrige Masker [281]. De findes f. Ex. hos Valmuefamilien (Papaveracece), de tungeblomstrede Kurvblomster, Convolvulaceæ, Campanulaceæ, Araceæ o. A. B. Mælke c el lerne (uleddede Mælkerør) ere derimod en- kelte Celler, som voxe ud til rigt forgrenede Rør, der minde om