Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 30. Ledningsvæv.
281
som ellers: provisorisk at gjemme Vand og senere afgive dette,
hvorefter Indholdet bliver Luft (f. Ex. Rodhylsteret hos visse epify-
tiske Orkideer og Araceer [Fig. S. 284], som vil blive omtalt under
overjordiske Organers Vandoptagelse; isolerede eller gruppevis samlede
TrakeTder hos Salicornia, Nepenthes, Crinum, visse epifytiske Orkideers
Blade; Transfusionsvævet omkring Nerverne hos Koniferer. — Karrene
ere egentlig kun saadanne til Strænge forenede Vandceller med samme
Funktion).
Strænge alene af Siror med Følgeceller findes f. Ex. hos
Kukurbitaceer [275, S. 277; 257, S. 261] og i en Del tykke, kjød-
fulde Organer samt i Marven af en Del Planter [288, S. 289].
U e n s a r t e d e L e d n i n g s s t r æ n g e. I Almindelighed ere ikke
blot 1) vandledende og 2) æggehvideledende Strænge for-
enede til sammensatte Strænge, men i disse optages eller til dem
slutte sig ogsaa 3) Parenkymceller, der særligt tjene til Ledning
af Sukker og andre opløste Stoffer, og endelig sluttes hertil
4) Elementer med en helt forskjellig fysiologisk Opgave, nemlig
Styrkevæv; i mange Tilfælde (især Tokimbladede og Naaletræer)
indlejres Styrkevævet i selve Ledningsvævet, mellem dettes Ele-
menter, men i andre (især Enkimbladede) ligger det i Strængform
udenpaa eller udenom Ledningsstrængene [se Figg. S. 256].
329. Mælkerør. Mælkesaft er en hvid, sjælden gul (Clie-
lidonium) eller rødlig Vædske (S. 158), som indesluttes i cylindriske
Rør, der sædvanlig danne et stærkt forgrenet, sammenhæn-
gende System gjennem hele Planten, og som oftest ligger i eller
parallelt med Ledningsstrængene, især op til deres Sivæv. Deres
Vægge ere altid af Cellulose, tynde og glatte, uden Spor af Porer
eller nogen anden Skulptur; sjælden, som hos visse Euforbier, blive
de tykkere og faa smaa Porer.
Mælkerørene dannes paa to forskjellige Maader, hvorefter
de benævnes Mælkekar og Mælkeceller.
A. Mælkekarrene (leddede Mælkerør) dannes af Paren-
kymceller, som ligge i Rækker, og hvis Skillevægge i Regelen
helt og holdent opløses, saa at der end ikke bliver Spor tilbage
af dem. Da de sammensmæltende Cellerækker forgrene sig i de
forskj elligste Retninger, dannes i Almindelighed et yder s t stærkt
forgrenet Net med talrige Masker [281]. De findes f. Ex. hos
Valmuefamilien (Papaveracece), de tungeblomstrede Kurvblomster,
Convolvulaceæ, Campanulaceæ, Araceæ o. A.
B. Mælke c el lerne (uleddede Mælkerør) ere derimod en-
kelte Celler, som voxe ud til rigt forgrenede Rør, der minde om