Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
282 Kap. 30. Ledningsvæv. f. Ex. en Mucor’s Mycelium [Figg. S. 208]; netformede Forbindelser forekomme ikke. I Euphorbiaceer har man fundet Mælkecellerne anlagte allerede i Kimen, kun nogle faa i Tallet; men da der se- nere ingen ny anlægges, ere altsaa de Mælkerør, som man træffer Fig.281. Mælkekar [m] af Roden af Løvetand (Taraxacum officinale). (Riitzou.) paa i liver eneste Del af Planten, at anse for Grene af disse faa. Mælkeceller findes hos: Euforbiaceer, Urticineer, Apocyneer og Asclepiadeer. I sjældne Tilfælde (f. Ex. Alisma) dannes Mælkesaft i InterceHulærgange (S. 219).- I Mælkerørene findes en tynd Væg- beklædning af Protoplasma med undertiden mange Cellekjærner. Om det øvrige Indhold se S. 158. Mælkerør findes baade i Parenkynivæv og i Ledningsstrængene; særlig slutte de sig til eller findes indlejrede i Sivævet, og de synes at kunne træde i Stedet for Sirør, der ofte ere faa og snævre i Planter med Mælke- rør; de optræde baade i Stængler, Blade og Rødder, ja gaa endog hos visse Cikoriaceer ud i Haarene paa Overfladen. Kun faa En- kimbladede have Mælkesaft (visse Araceer, Arter af Allium, Crinum o. A.). Mælkesaftens og Mælkerørenes Nytte er endnu meget tvivl- som (S. 158); naar Mælkerørene opføres lier under Ledningsorganer, er det, fordi deres Former nærmest maa anvise dem denne Plads.