290
Kap. 32. Stænglens Anatomi.
235. Typer af Ledningsstrænge. Efter den Maade, paa
hvilken Si- og Veddel ere forbundne til Strænge, opstilles tre Ho-
vedtyper, nemlig: kollaterale, bikollaterale og koncen-
triske. For dem alle gjælder, at de først dannede trakeale Ele-
menter (Protohadromet) ere snævre Ring- eller Skruekar eller
-trakeider, de senere dannede videre; og at paa samme Maade de
først dannede Sivæv-Elementer (Protoleptomet) ere snævrere end de
Fig. 289. Tværsnit gjennem en kollateral Ledningsstræng (Ranunculus repens).
s, Skruetrakeider; m, ringporede Kar; c, Væxtlag; v, Sirør (de mørkere ere Følge-
celler); vg, Bastskede, især tyk omkring Sivævet, (’f0.) (Strasburger.)
Fig. 290. Noget skematiske Tværsnit af perileptomatiske Strænge (A, Selaginelln,
B, Lycopodium annotinum), af en normal kollateral (C) og en afvigende kollateral
Stræng (D, Cycas). S, Leptomet; V, Hadromet; Protoleptom og Protohadrom er be-
tegnet ved mørkere Ringe. Pilene betegne Udviklingsretningerne. (Russow.)
senere. Pladsen for Protohadrom og Protoleptom er bestemt i hver
Stræng, og Udviklingen skrider frem derfra i bestemt Retning.
A. Kollaterale Strænge findes i de allerfleste Blomsterplan-
ters Stængler og Blade (samt hos Equisetaceer, Ophioglossaceer,
Osmunda og de finere Nerver hos Bregnerne). Sivævet optager lier
Strængens ene Side, Veddet dens anden, og Arrangementet er
dette, at Sivævet ligger yderst (d. e. nærmest Barken) i Stæng-