Den Almindelige Botanik

Kap. 32. Stænglens Anatomi. 291 lernes Strænge (barkvendt) og underst (d. e. nærmest Rygsiden) i de fladt udbredte Blades Nerver, men Veddet modsat [289]. At Arrangementet i Bladene bliver det anførte, er en naturlig Følge af Arrangementet i Stænglernes Strænge, fordi disse sim- pelt hen og uden nogen Vridning om deres Længdeaxe bøje sig i en Bue udad og træde ind i Bladene som disses Nerver, men den fysiologiske Grund til den hele Ordning kjendes ikke sikkert. I Tværsnit ere de kollaterale Strænge oftest elliptiske eller ægdannede, med Længdeaxen radialt i Stængler, lodret i Blad- plader. Protohadromet og Protoleptomet ligger i Længdeaxens to Ender [290 C]. Naar Differentieringen af Ved og Si væv begynder i Initialstrængene, udgaaer den fra to diametralt modsatte Sider af Strængen, yderst i den vordende Sidel og yderst i den vordende Veddel, hvorfra Udviklingen gaaer centripetalt (mod hver Strængs Midte) [290 C]. En kollateral Karstræng kan forøvrigt have et noget forskjel- ligt Udseende, naar den betragtes i Tværsnit; lios Græs og Halv- græs ligge Karrene ofte i et V med den spidse Ende (Protohadromet) indad mod Marven og med to store Porekar yderst i Grenene af V’et [291], og ofte naa Karrene her saa langt frem og udenom Si- vævet, at dette omtrent bliver helt omsluttet af dem (jvfr. S. 292—93). Hos Tokimbladede og Naaletræer ligge Karrene ofte i ra- diære Rækker, der adskilles ved Parenkym [288, 289, 300]. Des- uden optræder her ofte mellem Ved og Sivæv (»intrafascikulært«) et Væxtlag eller Kambium, d. e. delingsdygtige Celler, som for- trinsvis dele sig ved perikline Vægge og derfor ligge ordnede i radiale Rækker [288]; dette Væxtlag fremkalder en Tykkelsevæxt af Strængen og kan frembringe sekundært Sivæv og Ved, hvorom under »Tykkelsevæxt« (S. 302). Usædvanlig Bygning. Flere Sidele i monokotyle Strænge fore- komme, enten ved Spaltning af Sivævet i to—flere ved Siden af hver- andre liggende derved, at Bast trænger sig ind mellem dem (mange Palmer, Vellosiaceer, Xanthorrhoea, Dasylirion, Opluopogon o. A.), eller i 2—3 bag hverandre liggende Strænge (Dioscoreaceer). Nytten herved maa være, at Sivævet er bedre beskyttet ved Indlejringen mellem de tyk- væggede, forvedede Masser. 1 Cykadeernes Strænge ligger Protohadromet midt i Strængen, og Udviklingen i Hadromet gaaer hovedsagelig centri- fugalt, senere ogsaa centripetalt [290 D]. B. De bikollaterale Strænge findes hos visse tokimbladede Familier (f. Ex. Kukurbitaceer og Solanaceer), og afvige blot deri fra de kollaterale, at der findes Sivæv baade paa Yder- og paa Indersiden af Veddet [s1 og s2, 257, S. 261], Naar et Kambium dannes, ligger dette 19*