296
Kap. 32. Stænglens Anatomi.
omtrent samme Afstand fra Stænglens Omkreds; derimod forgrene
de sig ofte meget i tangential Retning, saa at Nabostrænge for-
enes med hverandre. En uendelig Mængde Variationer af dette
Thema findes.
Som Exempler paa de mange Typer, der findes, anføres Fig. 296,
der forestiller 6 Strængforgreninger, naar Stænglen tænkes spaltet paa een
Side og bredt ud i et Plan.
1. Enstrængede Bladspor. Fig. A. Samolus. Bladene ere
Fig. 296. Se Texten. (Nägeli.)
stillede efter x/< i højre Skrue. Hvert Tværsnit overskærer 8 Strænge,
og hvert Blad modtager een Stræng, der strax tredeler sig. En Stræng,
f. Ex. den fra Blad 5, kan følges nedad gjennem 4 Stængelled. hvorpaa
den bøjer tilvenstre og smælter sammen med en Stræng, der kommer
fra det lodret over 5 staaende Öde Blad. Alle andre Strænge forholde
sig paa samme Maade. — Fig. B. Iberis. Bladene staa i venstre Skrue
efter 5/is; hvert Tværsnit overskærer 13 Strænge. Et Bladspor gaaer
fra Bladets Grund gjennem 8 Stængelled, før det forenes med en anden
Stræng. Det sees let, at her ikke er direkte Forbindelse mellem et
Blad og det lodret over det staaende. — Fig. G er et helt andet, hos