Den Almindelige Botanik

Kap. 32. Stænglens Anatomi. 297 nogle Primulaceer forekommende Skema. Bladene staa efter 3/s i højre Skrue. Bladsporene danne rhombiske Masker, hvis korte Sider passere 3 Stængelled, og hvis lange Sider passere 5. — Fig. D. Ceras^’wm-Typen (se S. 295). 2. Flerstrængede Bladspor. Fig. E, et Exempel paa For- holdet hos mange Umbelliferer. Hvert Blad modtager mange, i Figuren 7, Strænge. Hvert Tværsnit overskærer 12, af hvilke de 6 forsyne næst- øverste Blad, den ene som Medianstræng [m], og den paa modsat Side værende deler sig i tre Grene, af hvilke de to [*—♦] danne Randnerver i Bladskeden. Fig. F. Anagallis arvensis. Hvert Tværsnit overskærer 4 Strænge, der ved hvert Bladfæste danne to Buer, fra hvilke de to modsatte Blade forsynes med Nerver. F/pg A vise, at samme Familie rummer forskjeHige Typer. Forgreningens Nytte. I alle disse Typer af Strængenes Lob er der kun eet fælles, nemlig: Strængene forenes med hver- andre, ingen Bane er isoleret lige saa lidt som noget Blodkar i et dyrisk Legeme. Nytten heraf er indlysende. Strænge optræde udenfor Kai'stræng-Cylinderen i et Antal Tilfælde; de ere barkstillede eller marvstillede. Bark s ti Hede Strænge fremkomme derved, at Bladstrængene, naar de ere traadte ud af Centralcylinderen, ikke begive sig ad den korteste Vej tværs igjennem Barken, men løbe mere eller mindre lodret op gjennem denne (Casuarina, Lathyrus, Begonia o. A.). Hos Salicornia gaa Strænge fra Bladsporene nedad i Barken. Marvstillede Strænge fremkomme enten ved en usædvanlig Ord- ning af de sædvanlige Bladsporstrænge (Beta [256, S. 260], Amaranta- ceer. Piperaceer) eller derved, at marvbundne, af Bladsporene uafhæn- hængige Strænge optræde. I et Antal Familier findes isolerede Sivævsstrænge (Solanaceer [288], Konvolvulaceer, Gentianaceer, Myrtaceer o. A.) eller saadanne i Forbin- delse med Bast eller endog hele sammensatte Ledningsstrænge (Umbel- liferer, Araliaceer, Melastomaceer o. A.) i Marven indenfor den normale Kreds af Ledningsstrænge. 23S. Centralt Ledningsvæv. Hos nogle Planter er alt Led- ningsvæv samlet i en eneste, central eller axil Stræng: disse Strænge kunne henføres til to forskjellige Kategorier: primitive og reducerede. Primitive maa de Strænge kaldes, der findes hos visse, paa fugtig Bund voxende Mosser; de ere dannede af snævre, langstrakte, tyndvæggede, kambiumlignende Celler og- ere oftest blot Vandlednings- strænge, men hos Polytrichaceerne ere de perileptomatisk byggede, idet lange, æggehvideledende Elementer, blandt hvilke nogle ligne Sirør, ud- dannes i Periferien; dog bevare disse Celler deres Cellekjærner, og Væg- gene have heller ingen Siplader (Haberlandt.). Reducerede maa derimod de axile Ledningsstrænge kaldes, der findes hos en Del nedsænkede Vandplanter og saprofytiske Orkideer (Co- rallorhiza, Epipogon); det er først og fremmest Strængenes vandledende Del, der reduceres, hvilket er ganske naturligt hos saadanne Planter, og