Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
298
Kap. 32. Stænglens Anatomi.
tilsidst forsvinde Vandrørene helt. Men ogsaa Sivævet reduceres. Hos
Vandplanterne samle Strængene sig mere og mere i Stænglens Midte, og
dette kan gaa saa vidt, at de alle smælte sammen til een axil Stræng
af langstrakte, tyndvæggede Celler uden trakeale Elementer og uden
tydelige Sirør (f. Ex. Elodea, Hippuris, Najas). Wolffia arrhiza (en
rodløs Lemnacé) har ikke Spor af Strænge.
239. Monostelisk, astelisk og polystelisk Bygning. Den i
det Foregaaende omtalte Stængel havde een Centralcylinder med Peri-
cykel, omsluttet af een Endodermis; dette har van Tieghem kaldt mono-
stelisk, idet Centralcylinderen kaldes stele Søjle). Hos nogle
Planter faaer hver enkelt Stræng sin særegne Pericykel og Endodermis
(Nymphæaceæ, nogle Arter lianunculus, Limnocharis, Ophioglossum, Equi-
setum): asteliske Planter. Hos andre deles den monosteliske Stræng
Fig. 297. Et. skematisk Billede af Karstrængfor-
gren ingen i det hypokotyle Led og i Prim roden af
en Kimplante af Løn. e, epikotyle Bladspor; e“,
de mediane af disse; c, Kimbladstrænge; a, Axel-
knoppernes Strænge; ved e—e—e smælte de epi-
kotyle Strænge sammen i det hypokotyle Led, for
strax nedenfor at gaffeldele sig. Ved ce smælte
de epikotyle Strænge sammen med Kotyledonar-
strængene og danne de hypokotyle Strænge. Ved
h spaltes disse i de sig adskillende Veddele (bøl-
gede Linier) og Sistrænge (prikkede Linier). (Stras-
b urger.)
højere oppe i Stænglen i flere helt udstyrede Cenlralcylindere: polyste-
liske Planter (Auricula, Gunnera, og navnlig de fleste Bregner og Sela-
ginella'er) [290 A],
340. Overgangen fra Roden til Stænglen. Af det i det
Foregaaende Anførte fremgaaer, at der er stor Forskjel paa Ord-
ningen af Rodens og Stænglens Ledningsvæv. Da de nødvendig-
vis maa staa i Forbindelse med hverandre, maa der ved Over-
gangen fra Primrod til Stængel finde en Omlejring Sted (se S. 27);
denne bestaaer i en Spaltning af hver Ved del i to Parter, som
dernæst svinge helt rundt, medens Sistrængene forblive liggende
paa deres Pladser.
Overgangen fra Stænglens kollaterale eller bikollaterale Strænge
til Rodens radiært ordnede foregaaei paa følgende Maade i det