Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
298 Kap. 32. Stænglens Anatomi. tilsidst forsvinde Vandrørene helt. Men ogsaa Sivævet reduceres. Hos Vandplanterne samle Strængene sig mere og mere i Stænglens Midte, og dette kan gaa saa vidt, at de alle smælte sammen til een axil Stræng af langstrakte, tyndvæggede Celler uden trakeale Elementer og uden tydelige Sirør (f. Ex. Elodea, Hippuris, Najas). Wolffia arrhiza (en rodløs Lemnacé) har ikke Spor af Strænge. 239. Monostelisk, astelisk og polystelisk Bygning. Den i det Foregaaende omtalte Stængel havde een Centralcylinder med Peri- cykel, omsluttet af een Endodermis; dette har van Tieghem kaldt mono- stelisk, idet Centralcylinderen kaldes stele Søjle). Hos nogle Planter faaer hver enkelt Stræng sin særegne Pericykel og Endodermis (Nymphæaceæ, nogle Arter lianunculus, Limnocharis, Ophioglossum, Equi- setum): asteliske Planter. Hos andre deles den monosteliske Stræng Fig. 297. Et. skematisk Billede af Karstrængfor- gren ingen i det hypokotyle Led og i Prim roden af en Kimplante af Løn. e, epikotyle Bladspor; e“, de mediane af disse; c, Kimbladstrænge; a, Axel- knoppernes Strænge; ved e—e—e smælte de epi- kotyle Strænge sammen i det hypokotyle Led, for strax nedenfor at gaffeldele sig. Ved ce smælte de epikotyle Strænge sammen med Kotyledonar- strængene og danne de hypokotyle Strænge. Ved h spaltes disse i de sig adskillende Veddele (bøl- gede Linier) og Sistrænge (prikkede Linier). (Stras- b urger.) højere oppe i Stænglen i flere helt udstyrede Cenlralcylindere: polyste- liske Planter (Auricula, Gunnera, og navnlig de fleste Bregner og Sela- ginella'er) [290 A], 340. Overgangen fra Roden til Stænglen. Af det i det Foregaaende Anførte fremgaaer, at der er stor Forskjel paa Ord- ningen af Rodens og Stænglens Ledningsvæv. Da de nødvendig- vis maa staa i Forbindelse med hverandre, maa der ved Over- gangen fra Primrod til Stængel finde en Omlejring Sted (se S. 27); denne bestaaer i en Spaltning af hver Ved del i to Parter, som dernæst svinge helt rundt, medens Sistrængene forblive liggende paa deres Pladser. Overgangen fra Stænglens kollaterale eller bikollaterale Strænge til Rodens radiært ordnede foregaaei paa følgende Maade i det