Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 32. Stænglens Anatomi. 299 hypokotyle Led og den øverste Del af Primroden. Først begynde Stængelstrængenes Veddele at spaltes hver i to; de to Veddele i hver Stræng fjærne sig derefter fra hverandre, idet de gjøre en Svingning udad, saa at de oprindelig inderste (ældste) snæv- rere Kar komme til at ligge yderst. To og to Veddele, der op- rindelig hørte til liver sin Karstræng, rykke hinanden nærmere og smælte endelig helt sammen, og der dannes saaledes Vedstrænge, der afvexle med Sistrængene, og som have Karrene ordnede om- vendt af Stænglens Veddele [297]. Kap. 33. Bladets Anatomi. 241. I ethvert større Blad findes ligesom i Stænglen: 1) en Overhud, 2) Ledningsstrænge, der her benævnes Nerver, og 3) et Parenkymvæv, der kaldes Blaclkjødet (Mesofyllet). Desuden kan Styrkevæv uddannes saavel i Huden som i Bladkjødet, saa- vel om Nerverne, som ude i Periferien, og bestaa saavel af Bast som Kollenkym [258, S. 264]. Nerverne ere Fortsættelser af Stæng- lens Bladspor, som omtalt S. 294. Bladet er yderst sjældent radiært bygget; næsten altid ere dets Dele ordnede symmetrisk efter Medianplanet (se S. 64). Ner- verne i Bladstilken ere paa Tværsnit oftest ordnede i en Halv- maane med Hulheden vendt'opad [71, S. 58; 74, S. 60]; kun visse mægtige, trinde Bladstilke have Stængelbygning med Nerverne sluttende sammen i en Ring som hos tokimbladede Stængler eller undertiden f. Ex. hos mange Umbelliferer endog i stort Antal spredte som i monokotyledone Stængler. Men i Pladen brede Nerverne sig sædvanligvis ud i eet Plan, forgrenende sig paa forskjellig Vis, som omtalt S. 65—68. I næsten alle Blade dannes netformede Forbindelser mellem Nerverne, hvilket aabenbart har den Fordel, at en partiel Beskadigelse ikke kan afbryde Stofledningen til nogen Del af Bladet, hvad Forsøg ogsaa have lært. De allerfleste Blade ere do r si ven tr ale (se S. 46). Huden paa Oversiden er mere eller mindre forskjellig fra den paa Under- siden, som oftest derved, at den ikke har Spalteaabninger (S. 248) og er glattere samt mere kutiniseret end Undersidens. Om Huden og Spalteaabningerne gjælde forøvrigt det S. 238 ff. Anførte. Blad-