Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 32. Stænglens Anatomi.
299
hypokotyle Led og den øverste Del af Primroden. Først begynde
Stængelstrængenes Veddele at spaltes hver i to; de to Veddele i
hver Stræng fjærne sig derefter fra hverandre, idet de gjøre en
Svingning udad, saa at de oprindelig inderste (ældste) snæv-
rere Kar komme til at ligge yderst. To og to Veddele, der op-
rindelig hørte til liver sin Karstræng, rykke hinanden nærmere og
smælte endelig helt sammen, og der dannes saaledes Vedstrænge,
der afvexle med Sistrængene, og som have Karrene ordnede om-
vendt af Stænglens Veddele [297].
Kap. 33. Bladets Anatomi.
241. I ethvert større Blad findes ligesom i Stænglen: 1) en
Overhud, 2) Ledningsstrænge, der her benævnes Nerver, og 3)
et Parenkymvæv, der kaldes Blaclkjødet (Mesofyllet). Desuden
kan Styrkevæv uddannes saavel i Huden som i Bladkjødet, saa-
vel om Nerverne, som ude i Periferien, og bestaa saavel af Bast
som Kollenkym [258, S. 264]. Nerverne ere Fortsættelser af Stæng-
lens Bladspor, som omtalt S. 294.
Bladet er yderst sjældent radiært bygget; næsten altid ere
dets Dele ordnede symmetrisk efter Medianplanet (se S. 64). Ner-
verne i Bladstilken ere paa Tværsnit oftest ordnede i en Halv-
maane med Hulheden vendt'opad [71, S. 58; 74, S. 60]; kun visse
mægtige, trinde Bladstilke have Stængelbygning med Nerverne
sluttende sammen i en Ring som hos tokimbladede Stængler eller
undertiden f. Ex. hos mange Umbelliferer endog i stort Antal spredte
som i monokotyledone Stængler. Men i Pladen brede Nerverne sig
sædvanligvis ud i eet Plan, forgrenende sig paa forskjellig Vis,
som omtalt S. 65—68. I næsten alle Blade dannes netformede
Forbindelser mellem Nerverne, hvilket aabenbart har den Fordel,
at en partiel Beskadigelse ikke kan afbryde Stofledningen til nogen
Del af Bladet, hvad Forsøg ogsaa have lært.
De allerfleste Blade ere do r si ven tr ale (se S. 46). Huden
paa Oversiden er mere eller mindre forskjellig fra den paa Under-
siden, som oftest derved, at den ikke har Spalteaabninger (S. 248)
og er glattere samt mere kutiniseret end Undersidens. Om Huden
og Spalteaabningerne gjælde forøvrigt det S. 238 ff. Anførte. Blad-