Den Almindelige Botanik

22 Kap. 6. Kimplanter. afgives til Kimplanten. Ærten er et Exempel [27]. I Regelen voxer Roden kraftigt ud som hbs denne, og er tæt besat med Rod- haar; men Kimstænglen forbliver altid kort. Til Gjengjæld er Kimknoppen ofte ret vidt udviklet allerede i Frøet og kommer hurtigt og kraftigt til videre Udvikling. Exempler: Bønner, Vikker, Ært og andre Leguminosæ (Bælgpi.), Eg, Castanea, Hestekastanie, (Æsculus), Mandel (Amyg dalus), Valnød (Juglans). I Regelen er der en skarp Forskjel mellem overjordiske og underjordiske Kimblade, men nogle Mellemformer findes dog. Saa- ledes hæves Kimbladene af Phaseolus vulgaris op over Jorden og blive grønne, men de vedblive at være kjødfulde og voxe ikke videre [28]; lios Phaseolus multiflorus forblive de derimod under 29 30 Fig. 29. Kim af Pinguicula vulgaris. cot, Kimblad; k, Kimknop (Gobel). Fig. 30. Kimplanter af Cyclamen europæum, næsten f. Kimstænglen ud' vikles knoldformet (E. W ) Jorden, men kunne dog, naar de udsættes for Lyset, blive grønne og danne nogle Spalteaabninger paa deres Underside. 18. Tokimbladede med 1 Kimblad forekomme, f. Ex. Fi- caria [44, S. 36] og nogle andre Raiiunkulaceer, Arter af Lærkespore (Corydalis), Vibefedt (Pinguicula [29]), Carum Bulbocastanum (en Skj ærnip Sante), Trapa, Cyclamen [30] og Arter af Cuscuta (Silke- slægten); flere af disse Planter udmærke sig tillige ved at have knold- formede Jordstængler [30], saa at et eget Korrelationsforhold mellem disse to Ejendommeligheder maa antages at finde Sted. Kimbladet er i nogle Tilfælde det eneste Blad, der udvikles i Spi- ringsaaret. Denne Forekomst af kun eet Kimblad maa antages at bero paa Undertrykkelse af det andet. Hos nogle Arter er der en ringe Forskjel i Størrelse mellem de to Kimblade [121].