312
Kap. 34. Sekundær Tykkelsevæxt.
Aarringe, thi de ere alle dannede i Løbet af een Sommer; de frem-
komme derved, at nye Væxtlag opstaa i Barken (den sekundære, fra
Pericyklen nedstammende) udenom hverandre. Efter at et Væxtlag en
Stund har fungeret og dannet et Antal ved Marvstraaler adskilte Strænge,
der i det Væsentlige bestaa af Sivæv og nogle Vedkar (disse vise sig
som hvidlige Partier i Roden), ophører det med sin Væxt, og længere
ude i Barken dannes et nyt Væxtlag, der paa samme Maade afsluttes
og erstattes af et nyt o. s. v. Indtil en halv Snes Ringe kunne paa
denne Maade opstaa. Hovedmassen i en Runkelroe er derfor Parenkym,
der er det sukkerholdige Væv. Desuden findes Sivæv, som fører Ægge-
hvidestoffer; Karrene ere de eneste Elementer, hvis Vægge ere forvedede.
Yderst ligger et Korklag. Hele Vævet mellem Strængene har en meget
betydelig Eftervæxt, for største Delen dog ved Cellestrækning.
I andre kjødfulde Rødder, som Roer, Turnips, Knoldene af Con-
volvulus Jalapa o. A. bestaaer, som sædvanligt i kjødfulde Organer, Ho-
vedmassen af Vævet af tyndvægget Parenkym. Inde i Vedparenkymet
opstaaer der ofte sekundære Ledningsstrænge med Veel i Midten og et
Lag af radiært ordnede Celler (nærmest Sivæv) udenom dette som Cen-
trum, eller omvendt, og andre usædvanlige Forhold kunne optræde.