Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 34. Sekundær Tykkelsevæxt. 311 spiller en vigtig Rolle ved Adskillelsen af de forskjellige Arter Sarsaparil (Smilax). De Tokimbladedes og Naaletræernes Rødder voxe derimod i Tykkelse. Væxtlaget opstaaer først indenfor alle S is trænge, breder sig derefter til Siderne og bøjer udenom Ved- strængene. Saaledes dannes et sammenhængende, i Begyndelsen naturligvis bølget, senere paa Tværsnit fuldstændig kredsformet Væxtlag, der fra nu af danner Sivæv udad og Ved indad, aldeles som i Stænglen; men udfor de primære Vedstræuge dannes ofte kun Parenkym, saa at der fremkommer et tilsvarende Antal Marv- straaler [311], I andre Tilfælde opstaaer der ogsaa her Ved, og alle Vedstrænge forenes til een Ring. Rodens radiære Bygning slaaer saaledes over i den kollaterale. Barken med Endodermis samt Huden formaa ikke at følge de indre Deles Væxt, men dø, sprænges og afkastes. Derpaa opstaaer der en ny (se- kundær) Bark og Kork ved Pe ri cykle ns Delinger. En ældre Rod har saaledes i Hoved- træk ganske en Stammes anatomiske Byg- ning, blot med den Undtagelse, at en Marv mangler. I det Enkelte er der en Del Afvigelser. Rodveddet afviger fra Stænglens Ved ved langt svagere Udvikling baade i Henseende til Mængden og Styrken af Vedceller og Kar. Det er derfor blødere og tillige mere porøst og let, fordi Cellerne ere større. Vedparenkymet spiller en større Rolle; især ere de kjødfulde Rødder, som Beden, Roen, ogsaa Ræddiken, dannede af uforvedet Vedparenkym, i hvilket de store Kar ligge indstrøede. Dels Aarringe ere utydeligere. — Siderøddei’, der stryge mere vandret, ere ofte megel excentrisk byggede, idet Marven ligger langt nærmere Undersiden end Oversiden, og Aarringene ere langt smallere der end paa Oversiden. Mest yderliggaaende ere Brætrødderne (se S. 119). 250. Afvigende Rodbygning. En hel Del, især kjødfulde Rødder ere byggede anderledes end de sædvanlige. Af de hos os fore- kommende kan fremhæves Beta vulgaris. For det første er dens Stængel usædvanlig bygget. Dens første Strænge sluttes ikke sammen til en Ring og forbindes ikke med hverandre ved etKambium; derimod danner der sig et Kambium udenfor dem i Barken, ved hvilket nye Strænge opstaa, og nu foregaaer Væxten omtrent som ellers [256, S. 2G0]. Men langt videre føres dette i Roden. De bekjendte Ringe i en Rødbede ere ikke Fig. 311. Ældre Rod. Den oprindelige, 4-straaledeVed- masse, pk, sees uforandret i Midten. Sk, sekundære Strænge; de primære Sivæv, B, sees i deres Yderside.