Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 34. Sekundær Tykkelsevæxt.
311
spiller en vigtig Rolle ved Adskillelsen af de forskjellige Arter
Sarsaparil (Smilax).
De Tokimbladedes og Naaletræernes Rødder voxe
derimod i Tykkelse. Væxtlaget opstaaer først indenfor alle
S is trænge, breder sig derefter til Siderne og bøjer udenom Ved-
strængene. Saaledes dannes et sammenhængende, i Begyndelsen
naturligvis bølget, senere paa Tværsnit fuldstændig kredsformet
Væxtlag, der fra nu af danner Sivæv udad og Ved indad, aldeles
som i Stænglen; men udfor de primære Vedstræuge dannes ofte
kun Parenkym, saa at der fremkommer et tilsvarende Antal Marv-
straaler [311], I andre Tilfælde opstaaer der ogsaa her Ved, og
alle Vedstrænge forenes til een Ring. Rodens radiære Bygning
slaaer saaledes over i den kollaterale.
Barken med Endodermis samt Huden formaa ikke at følge
de indre Deles Væxt, men dø, sprænges og
afkastes. Derpaa opstaaer der en ny (se-
kundær) Bark og Kork ved Pe ri cykle ns
Delinger.
En ældre Rod har saaledes i Hoved-
træk ganske en Stammes anatomiske Byg-
ning, blot med den Undtagelse, at en Marv
mangler. I det Enkelte er der en Del
Afvigelser.
Rodveddet afviger fra Stænglens Ved ved
langt svagere Udvikling baade i Henseende til
Mængden og Styrken af Vedceller og Kar. Det
er derfor blødere og tillige mere porøst og
let, fordi Cellerne ere større. Vedparenkymet
spiller en større Rolle; især ere de kjødfulde Rødder, som Beden, Roen,
ogsaa Ræddiken, dannede af uforvedet Vedparenkym, i hvilket de store
Kar ligge indstrøede. Dels Aarringe ere utydeligere. — Siderøddei’, der
stryge mere vandret, ere ofte megel excentrisk byggede, idet Marven
ligger langt nærmere Undersiden end Oversiden, og Aarringene ere langt
smallere der end paa Oversiden. Mest yderliggaaende ere Brætrødderne
(se S. 119).
250. Afvigende Rodbygning. En hel Del, især kjødfulde
Rødder ere byggede anderledes end de sædvanlige. Af de hos os fore-
kommende kan fremhæves Beta vulgaris. For det første er dens Stængel
usædvanlig bygget. Dens første Strænge sluttes ikke sammen til en
Ring og forbindes ikke med hverandre ved etKambium; derimod danner
der sig et Kambium udenfor dem i Barken, ved hvilket nye Strænge
opstaa, og nu foregaaer Væxten omtrent som ellers [256, S. 2G0]. Men langt
videre føres dette i Roden. De bekjendte Ringe i en Rødbede ere ikke
Fig. 311. Ældre Rod. Den
oprindelige, 4-straaledeVed-
masse, pk, sees uforandret
i Midten. Sk, sekundære
Strænge; de primære Sivæv,
B, sees i deres Yderside.