Den Almindelige Botanik

310 Kap. 34. Sekundær Tykkelsevæxt. lige ind til den inderste Aarring, fordi de nedstamme fra Knopper, der dannedes i Modergrenens 1ste Aar. Sideaxens 1ste Aarring fortsættes umiddelbart over i Moderaxens 2den; dens Marv staaer i Forbindelse med Marven i denne. De maa nødvendigvis have en tilspidset indre Ende, fordi der er desto færre Aarringe i dem, jo længere deres indre Dele ere fjærnede fra Stammens Omkreds, — en nødvendig Følge af Væxtlagets sukcessive Flytning længere og længere ud og deraf, at Grenenes og Moderstammens Væxtlag fortsætte sig over i hinanden. Hvis der ingen Knaster var i en Stamme, maatte et Længdesnit parallelt med dens Axe altid vise os parallele, lodret løbende Aarringe; men Knasterne tvinge dem til at bøje til Siden, hvorved forskjellige, i de finere Møbelarbejder skattede Figurer fremkomme. Veddets Spalteliglied, Haardhed, Finhed o. L. staaer i nøje Forhold til den anatomiske Uddannelse. At det lettest spaltes efter Længden, hidrører derfra, at Længdeaxerne for dets Vedceller og Kar falde sammen med Stammens. 248. Afvigende sekundær Tykkelsevæxt i Stænglen. Nogle faa Enkimbladede, hvis Stamme forgrener sig, have i Korrelation hermed sekundær Tykkelsevæxt, nemlig Dracæna, Yucca, Aloe, Agave o. Fl.; nogle naa endog enorm Tykkelse (f. Ex. Drageblodstræet, Dracæna Draco, paa Teneriffa). Stammen er her oprindelig bygget som hos Pal- merne, og har talrige Bladsporstrænge uregelmæssigt fordelte paa hvert Tværsnit. Men udenfor disse, endog udenfor Centralcylinderen, opstaaer dernæst et Væxtlag-, hvis Celler som i den dikotyledone Stængel dele sig fortrinsvis ved tangentiale Vægge, men kun sparsomt eller slet ikke af- give Døttreceller udad. 1 det saaledes dannede, i regelmæssige radiale Rækker ordnede Væv opstaa ved nye mere uregelmæssige Længdedelinger fuldstændige Ledningsstrænge, der ligesom ellers hos de Enkimbladede ere spredte og lukkede. En Mængde Lianer have en afvigende sekundær Væxt. Deres Ejendommeligheder bestaa især i, at Veddet ved store, blødere Parenkym- masser spaltes i adskilte Strænge (men dette skeer paa forskjellig Vis i de forskjellige Familier: Bignoniaceer, Sapindaceer, Malpighiaceer, Bauhi- nier o. A.), hvilket synes nyttigt for en Stamme, der er udsat for saa stærk Bøjning og Snoning. Endvidere kan mindes om den store Vidde af Kar og Sirør, som ere nødvendige for Saftstrømningen i de lange og tynde Stængler (S. 275 og 276). 249. Rodens Tykkelsevæxt. De Enkimbladedes og Kar- krypt ogam er nes Rødder voxe ikke i Tykkelse. Det Hele, der skeer med deres ældre Rødder, er, at Væggene blive tykkere og mere træagtige, især bliver Endodermis fortykket; det er denne, der