Den Almindelige Botanik

Kap. 34. Sekundær Tykkelsevæxt. 309 Ledningsvæv, blot gjennem Splintens levende Del foregaaer »Saft- stigningen«. — Hos en Mængde Træer er det blot 1—2 Aarringe, der lede; hos Bøg 3 — 6. — Kjærneveddet er oftere mørkere farvet og teknisk værdifuldere end den vandrigere Splint. Grænsen mellem dem er ofte skarp, men behøver ikke at følge med Aarringene. Stærkt farvet Kjærne- ved have f. Ex. Ibenholt (Diospyros), Blyantstræ (Juniperus virginiana), Palisander, Teak, Guldregn og alle Farvetræer (se S. 160). Birken er et ægte Splinttræ, der kan lede Vand gjennem hele Vedlegemet. Fig. 309. Skematisk Længdesnit gjennem en 2-aarig Gren med 2 Sidegrene, ni, Marv; v, Ved (2 Aarringe); b, Bark; d (den sorte Linie mellem Ved og Bark) Væxtlaget. I hver Sidegren [A, Bl findes kun 1 Aarring, som gaaer i Et med Modergrenens 2den Aarring. Fig. 310. Skematisk Længdesnit gjennem en 8-aarig Stamme, m, v, b og d som i Fig. 309. A, den kegleformede indre Ende af en Gren (en »Knast«). Ved B er en anden Gren truffet i Længdesnit, men den er kun bleven 3 Aar gammel, før den blev afbrudt, overvoxet og helt indesluttet i Moderstammen. C, en Knast i Tværsnit. 247. Tegningen af Veddet skyldes dels Aarringene, dels Parenkymstraalerne, dels den ofte ogsaa med blotte Øje synlige Fordeling af Vedparenkym og Vedceller foruden af Karrene [306, 308]. For Aarringenes Løb ere Knasterne af stor Betydning; disse ere de inderste, indadtil jævnt tilspidsede Ender af Grenene [309, 310], som ligge indesluttede i Moderstammen og i denne naa